Alle forældre kender det. Man krummer tæer, lader som om man ikke er der og holder vejret. Mens man har små børn kommer sandhederne rullende, usencureret og direkte afleveret til rette vedkommende.
Selv om man synes at man har gjort en dyd ud af at lære sine børn, at det er lige meget om man er stor, lille, tyk eller tynd, så længe man bare er sød - så kan der komme noget ud mellem sidebenene alligevel.
Vi skulle til fest, og børnene skulle derfor passes. Det var en glohed sommerdag og i den anledning valgte vores barnepige at gå topløs i haven. Det fik den yngste datter til at udbryde: Sådan nogle har min mor også - de er bare ikke så lange! Historien blev fortalt leende af barnepigen selv da vi kom hjem.
Af samme grund ville den ældste ikke have sin yngste søster med i bad i svømmebadet. Det var noget med en pinlig kommentar som Nej se, hun ruller dem op inden hun tager BH på.
Den yngste datter har også brilleret, da hun var med sin far i svømmebadet. Hun fik øje på en korpulent mand med meget kropsbehåring, og så kom der højlydte spørgsmål til den stakkels far: Hvorfor har manden så meget hår, hvorfor er han så stor... Så var det han fik is i maven og forklarede pigen at alle ikke ser ens ud. Heldigvis havde den omtalte mand stor tolerance for en lille pige og sad blot og smilede.
Ind imellem har det virkeligt været svært at finde en grimasse der kunne passe, men vi har gjort os den erfaring, at svare på spørgsmålene i en aller h's fart, så logisk som muligt og uden at gøre et stort nummer ud af det, for hvis man blot ignorerer spørgsmålene så kunne man da være evigt forvisset om at spørgsmålet kom igen og denne gang for fuld lydstyrke!
Når jeg bliver gammel, er det så min tur til at sidde og råbe mærkelige spørgsmål til mine døtre når vi er ude i det offentlige rum. Til den tid er jeg nok både stokdøv og langsomtopfattende og så skal jeg have tingene forklaret flere gange. OMG :-) Hvis jeg kender begge mine døtre ret, så får jeg besked på at tie stille, eller også kommer truslen om, at jeg kan blive sendt på et plejehjem hvor det kreative værksted er nedlagt pga. besparelser.
Selv om man synes at man har gjort en dyd ud af at lære sine børn, at det er lige meget om man er stor, lille, tyk eller tynd, så længe man bare er sød - så kan der komme noget ud mellem sidebenene alligevel.
Vi skulle til fest, og børnene skulle derfor passes. Det var en glohed sommerdag og i den anledning valgte vores barnepige at gå topløs i haven. Det fik den yngste datter til at udbryde: Sådan nogle har min mor også - de er bare ikke så lange! Historien blev fortalt leende af barnepigen selv da vi kom hjem.
Af samme grund ville den ældste ikke have sin yngste søster med i bad i svømmebadet. Det var noget med en pinlig kommentar som Nej se, hun ruller dem op inden hun tager BH på.
Den yngste datter har også brilleret, da hun var med sin far i svømmebadet. Hun fik øje på en korpulent mand med meget kropsbehåring, og så kom der højlydte spørgsmål til den stakkels far: Hvorfor har manden så meget hår, hvorfor er han så stor... Så var det han fik is i maven og forklarede pigen at alle ikke ser ens ud. Heldigvis havde den omtalte mand stor tolerance for en lille pige og sad blot og smilede.
Ind imellem har det virkeligt været svært at finde en grimasse der kunne passe, men vi har gjort os den erfaring, at svare på spørgsmålene i en aller h's fart, så logisk som muligt og uden at gøre et stort nummer ud af det, for hvis man blot ignorerer spørgsmålene så kunne man da være evigt forvisset om at spørgsmålet kom igen og denne gang for fuld lydstyrke!
Når jeg bliver gammel, er det så min tur til at sidde og råbe mærkelige spørgsmål til mine døtre når vi er ude i det offentlige rum. Til den tid er jeg nok både stokdøv og langsomtopfattende og så skal jeg have tingene forklaret flere gange. OMG :-) Hvis jeg kender begge mine døtre ret, så får jeg besked på at tie stille, eller også kommer truslen om, at jeg kan blive sendt på et plejehjem hvor det kreative værksted er nedlagt pga. besparelser.
Kommentarer
Send en kommentar