Et gammelt ordsprog siger: Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. Man siger også at en hund aldrig glemmer, og det var der en dyrlæge der måtte da vi i september måtte akut til dyrlægevagt pga. overfald af en stor hund.
Behandlingen gik fint og Sofus var rolig og lod sig undersøge af en venlig dyrlæge. Da han er vant til mange forskellige dommere på udstilling, tog han sig ikke af at det var en anden dyrlæge end sædvanligt, men vi kunne egentlig godt mærke på ham at han ikke brød sig om at være inde i konsultationen.
Da vi senere stod i butikken og skulle afregne vores gæld, kom en anden dyrlæge gående ind af døren. Tilfældigvis var det den dyrlæge som havde behandlet Sofus da analkirtlen sprang sidste efterår. Hold nu magle - så ændrede Sofus karakter. Han for frem i snoren, gøede og knurrede af dyrlægen, så han gik en stor bue udenom hvorefter han skyndsomt forsvandt.
Der var vist lige en hund der skulle have fortalt, at han tydeligt kunne huske hvor ondt det gjorde at blive undersøgt bagi inden at den smertestillende sprøjte havde gjort sin virkning og hvem der havde gjort ham fortræd. Aldrig har vi set vores hund sådan. Jeg beroligede hunden og han fik mange godbidder. Den anden dyrlæge så undrende til, det var da ikke den rolige hund han lige havde undersøgt.
Nej, men der var vist en god grund til at Sofus reagerede sådan. Jeg husker tydeligt hvor ondt det gjorde på hunden, og jeg var grædefærdig da jeg gik fra konsultationen sidste år. Da jeg kontaktede egen dyrlæge dagen efter ville de end ikke røre hunden uden den var i bedøvelse - det siger lidt om smerten.
Nogle ville måske mene at en hund ikke skal reagere sådan. Men så kan man jo også vende den om. En dyrlæge skal heller ikke reagere sådan når en hund er i store smerter. Så jeg tænker, han fik vel bare som fortjent.
Behandlingen gik fint og Sofus var rolig og lod sig undersøge af en venlig dyrlæge. Da han er vant til mange forskellige dommere på udstilling, tog han sig ikke af at det var en anden dyrlæge end sædvanligt, men vi kunne egentlig godt mærke på ham at han ikke brød sig om at være inde i konsultationen.
Da vi senere stod i butikken og skulle afregne vores gæld, kom en anden dyrlæge gående ind af døren. Tilfældigvis var det den dyrlæge som havde behandlet Sofus da analkirtlen sprang sidste efterår. Hold nu magle - så ændrede Sofus karakter. Han for frem i snoren, gøede og knurrede af dyrlægen, så han gik en stor bue udenom hvorefter han skyndsomt forsvandt.
Der var vist lige en hund der skulle have fortalt, at han tydeligt kunne huske hvor ondt det gjorde at blive undersøgt bagi inden at den smertestillende sprøjte havde gjort sin virkning og hvem der havde gjort ham fortræd. Aldrig har vi set vores hund sådan. Jeg beroligede hunden og han fik mange godbidder. Den anden dyrlæge så undrende til, det var da ikke den rolige hund han lige havde undersøgt.
Nej, men der var vist en god grund til at Sofus reagerede sådan. Jeg husker tydeligt hvor ondt det gjorde på hunden, og jeg var grædefærdig da jeg gik fra konsultationen sidste år. Da jeg kontaktede egen dyrlæge dagen efter ville de end ikke røre hunden uden den var i bedøvelse - det siger lidt om smerten.
Nogle ville måske mene at en hund ikke skal reagere sådan. Men så kan man jo også vende den om. En dyrlæge skal heller ikke reagere sådan når en hund er i store smerter. Så jeg tænker, han fik vel bare som fortjent.
Kommentarer
Send en kommentar