I årenes løb har vi haft vore kampe med forskellige husmår. Vi synes ellers at vi har givet udyrene kamp til stregen, men alligevel er det som om vi taber på den lange bane.
Vi har haft et bur stående på loftet, hvor der har ligget et æg i til at friste en sulten mår. Nu er det bare sådan at en mår kun spiser ådsler, men tålmodighed er en dyd. Efter ca 1 år var der gevinst. Natten til en af pigernes fødselsdag for mange år siden, vågnede vi ved en forfærdelig larm. Der var ingen tvivl. Der var en mår i fælden. Den tonsede rundt i buret, og det gav ikke mere søvn til os.
Om morgenen ringede vi til Mortalin i håb om at de kunne hjælpe os, men vi fik bare den besked at vi skulle binde en pose om buret og gasse den med udstødningen fra bilen. Nope, det havde vi forsøgt en gang før og der gik buret op og måren stak af. Derfor ringede vi til en ven som lovede at komme og skyde dyret. Det var vist det mest humane.
Nu var det sådan at hele familien var inviteret til børnefødselsdag om aftenen, og midt i festen kom skytten. Det gik ikke upåagtet hen, idet det var rygtedes i nabolaget hvad der skulle ske. Ergo kom de fleste af naboerne for at kigge på.
Skytten og min mand kravlede op af stigen til loftet. Gæsterne sad i stuen lige nedenunder og naboerne havde samlet sig udenfor. Så var det at manden blev lidt overmodig og sagde til skytten: Hvis du sigter lidt til højre, kan du tage svigermor med i samme skud. I sidste øjeblik besindede han sig, han kom vist i tanke om de dejlige julegaver han så måtte undvære. Skytten kunne sit kram og trofæet blev vist frem for alle og enhver der gad se det.
Det gav nattero i et stykke tid, men i årenes løb har vi da hørt en rumsteren på loftet, så vi vidste jo godt at der var flere husmår. Da manden så tømte tagrender i går, fandt han et skelet af et lille dyr og i bedet nedenfor lå også rester af noget unævneligt.
Så ved vi at nu må vi finde på noget alternativt igen. Vi har prøvet med en sensor med både lyd og lys, afklippet menneskehår fra en frisørsalon, hjortetaksolie som iøvrigt stinker fælt og æg i bur. Taget er tjekket og tætnet forlængst for små smuthuller. Alt sammen uden den store effekt. Rigtig øv!
Heldigvis er vi ikke alene om problemet. Naboerne kan berette om samme tilfælde, og vi skiftes åbenbart til at lægge hus til. Det sidste nye våben skulle efter sigende være at tage sin hund med på loftet. Det overvejer vi lige. En hund under armen op af en hønsestige. hm.. Om ikke andet så prøver vi i første omgang, at tage noget af alt det pels vi reder af hundene og ligge det op på loftet. Mon ikke sådan en kæmpe stor hvid stak i mørket kan ligne et farligt pelsmonster.
Det skal prøves - fortsættelse følger - hvis det virker ;-)
Vi har haft et bur stående på loftet, hvor der har ligget et æg i til at friste en sulten mår. Nu er det bare sådan at en mår kun spiser ådsler, men tålmodighed er en dyd. Efter ca 1 år var der gevinst. Natten til en af pigernes fødselsdag for mange år siden, vågnede vi ved en forfærdelig larm. Der var ingen tvivl. Der var en mår i fælden. Den tonsede rundt i buret, og det gav ikke mere søvn til os.
Om morgenen ringede vi til Mortalin i håb om at de kunne hjælpe os, men vi fik bare den besked at vi skulle binde en pose om buret og gasse den med udstødningen fra bilen. Nope, det havde vi forsøgt en gang før og der gik buret op og måren stak af. Derfor ringede vi til en ven som lovede at komme og skyde dyret. Det var vist det mest humane.
Nu var det sådan at hele familien var inviteret til børnefødselsdag om aftenen, og midt i festen kom skytten. Det gik ikke upåagtet hen, idet det var rygtedes i nabolaget hvad der skulle ske. Ergo kom de fleste af naboerne for at kigge på.
Skytten og min mand kravlede op af stigen til loftet. Gæsterne sad i stuen lige nedenunder og naboerne havde samlet sig udenfor. Så var det at manden blev lidt overmodig og sagde til skytten: Hvis du sigter lidt til højre, kan du tage svigermor med i samme skud. I sidste øjeblik besindede han sig, han kom vist i tanke om de dejlige julegaver han så måtte undvære. Skytten kunne sit kram og trofæet blev vist frem for alle og enhver der gad se det.
Det gav nattero i et stykke tid, men i årenes løb har vi da hørt en rumsteren på loftet, så vi vidste jo godt at der var flere husmår. Da manden så tømte tagrender i går, fandt han et skelet af et lille dyr og i bedet nedenfor lå også rester af noget unævneligt.
Så ved vi at nu må vi finde på noget alternativt igen. Vi har prøvet med en sensor med både lyd og lys, afklippet menneskehår fra en frisørsalon, hjortetaksolie som iøvrigt stinker fælt og æg i bur. Taget er tjekket og tætnet forlængst for små smuthuller. Alt sammen uden den store effekt. Rigtig øv!
Heldigvis er vi ikke alene om problemet. Naboerne kan berette om samme tilfælde, og vi skiftes åbenbart til at lægge hus til. Det sidste nye våben skulle efter sigende være at tage sin hund med på loftet. Det overvejer vi lige. En hund under armen op af en hønsestige. hm.. Om ikke andet så prøver vi i første omgang, at tage noget af alt det pels vi reder af hundene og ligge det op på loftet. Mon ikke sådan en kæmpe stor hvid stak i mørket kan ligne et farligt pelsmonster.
Det skal prøves - fortsættelse følger - hvis det virker ;-)
Kommentarer
Send en kommentar