Når man vågner om natten pga. ørepine, så er der nok noget om snakken. Selvfølgelig blev der givet smertestillende, men der var ikke andet at gøre end gå i seng igen og vente på at lægen åbnede. Man kunne også bare sige pyt det går over, men vores erfaring har vist, at det skal tjekkes og det er ikke noget man bare ser på weekenden over - ikke når der har været jævnlige mellemørerbetændelser og sprængte trommehinder.
Derfor kørte vi til læge. Flot svingede vi ind på p-pladsen og parkerede ved siden af en lille bil. Småsnakkende steg vi ud og lige da jeg stod ud for enden af den lille bil, greb min datter mig i armen og hev mig væk, mens hun råbte pas på!
Hvad jeg ikke havde set var en lille fransk bulldog som pludselig hang helt oppe på hattehylden ved bagruden. Med hovedet helt presset op mod vinduet lignede den seriøst Baskervilles hund, mens den gøede rasende.
Det var godt nok tæt på at jeg lavede en grøn snemand, så forskrækket blev jeg. Hold nu op en stor farlig hund. Sikke store tænder den havde og hovedet så helt fordrejet og forstørret ud op mod ruden. Haha bilejeren behøver bestemt ikke nogen alarm - det klarede den lille hund rigtigt godt. Den har sikkert ligget og sovet og er vågnet og blevet forskrækket, da vi smækkede vores bildør.
Det tog ikke lang tid at få konstateret "sår på tromhinden", "det skal smertedækkes" og "det går over i løbet af et par dage, men er smertefuldt så længe det står på". Jo tak det kunne jeg se med det blotte øje, min datter var noget bleg. Så var det jo godt at vi mødte den lille franske bulldog. Latter udløser endorfiner som kan være smertestillende og indrømmet - det var lidt svært at få holdt op med at grine af os selv.
Da vi kom ud til bilen igen, lå den lille franske bulldog stadig i bilen, denne gang kikkede den blot på os og lagde sig til at sove igen. Det er hårdt at være en stor vagthund og så bare blive til grin.
Kommentarer
Send en kommentar