Da vi købte vores coton i 2010 havde vi en klar aftale om, at hunden ikke skulle være i møblerne og i sengene. Set i bakspejlet var det faktisk mest Tantens mand, der holdt hårdnakket på det. Da vi fik Frida for 2 år siden, fik Sofus lov til at ligge i sofaen på et tæppe, for at have et fristed for den irriterende lille dame. Med tiden har begge hunde charmeret sig ind hos flere af husets beboere - jeg siger ikke hvem - og har fået lov at sove i fodenden af sengen. På herreværelset og hos hende den langhårede, men ikke i soveværelset. Jeg holder hårdt på at sengen er fri for hunde, ikke mindst pga. min allergi. De må pænt ligge i deres dejlige cotonsenge eller under vores seng.
Men så fortalte Tantens mand en sjov historie den anden morgen. Om natten mens manden lå og sov, småvågnede han og tænkte: Årh der er nu ikke noget så skønt som at ligge arm i arm, og så blundede han hen igen. Og så vågnede han rigtigt. Noget stemte ikke helt. Det var jo ikke Tanten han lå arm i arm med, så langt hår har hun ikke, og størrelsen passede vist heller ikke. Tantens mand ved nemlig instinktivt, at han ligger i ly ved Tanten om vinteren og i skygge om sommeren. Næ nej. Det var såmænd Sofus, som var sprunget op i sengen ved fars side og havde puttet sig helt ind i fars arme.
Hvor længe hunden havde ligget der, vides ikke med bestemthed, men den blev straks sendt ned på gulvet. Det var Sofus nu ikke helt tilfreds med, han sad bare neden for sengen og så sur ud. Hallo Far, det kan du ikke være bekendt. Vi plejer jo på herreværelset, så hvorfor ikke her?
Var der nogen der tænkte, Fars hund? Sjovt som tingene kan ændre sig med tiden. Om der er nogen der er blevet drillet med situationen? haha i den grad!
Men så fortalte Tantens mand en sjov historie den anden morgen. Om natten mens manden lå og sov, småvågnede han og tænkte: Årh der er nu ikke noget så skønt som at ligge arm i arm, og så blundede han hen igen. Og så vågnede han rigtigt. Noget stemte ikke helt. Det var jo ikke Tanten han lå arm i arm med, så langt hår har hun ikke, og størrelsen passede vist heller ikke. Tantens mand ved nemlig instinktivt, at han ligger i ly ved Tanten om vinteren og i skygge om sommeren. Næ nej. Det var såmænd Sofus, som var sprunget op i sengen ved fars side og havde puttet sig helt ind i fars arme.
Hvor længe hunden havde ligget der, vides ikke med bestemthed, men den blev straks sendt ned på gulvet. Det var Sofus nu ikke helt tilfreds med, han sad bare neden for sengen og så sur ud. Hallo Far, det kan du ikke være bekendt. Vi plejer jo på herreværelset, så hvorfor ikke her?
Var der nogen der tænkte, Fars hund? Sjovt som tingene kan ændre sig med tiden. Om der er nogen der er blevet drillet med situationen? haha i den grad!
Kommentarer
Send en kommentar