I går aftes var vi biografen og se Skammerens Datter. Da min datter var yngre, læste hun alle bøgerne. Som den store bogorm som jeg nu engang er, så talte vi om altid om bøgerne. Da jeg så hørte at de blev filmatiseret, så var det bare en film vi måtte se.
Forventningsfulde kørte vi afsted. Da vi trådte ind i biografen fik vi et chok. Vi stod bare og kiggede ind ad døren. Der var en øredøvende larm, som skyldtes 20-25 uledsagede unger på ca. 11 år, der piskede rundt og legede tagfat. Da de endelig fik øje på os, så satte de sig dog ned - eller rettere sagt, de blev på rækkerne hvor de skulle sidde.
Under reklamerne larmede de fortsat så meget, at det næsten var umuligt at høre hvad man selv tænkte. Her lærte jeg lige et par tricks af min datter. Hun vendte sig lige om, og gav dem "blikket". Uh ha den sved på de bagerste rækker. Det gav lige lidt ro - et øjeblik.
Så startede filmen og den var fængslende lige fra starten. På et tidspunkt blev filmen alligevel lidt for uhyggelig, og så begyndte snakken at gå igen. Man skal jo helst ikke se noget uhyggeligt, så hellere snakke lidt så man ikke får det hele med. Så vendte vi os alle tre om og gav dem blikket. Uh ha den sved igen. Men så fik jeg lidt ondt af de uledsagede unger. De havde jo ikke nogen at holde i hånden de små stakler. Måske skulle jeg have sat mig op til dem.
Lige da filmen sluttede, talte vi lidt om at stille os op i døren og se ungerne i øjnene, når de gik ud af biografen og sige som Skammerens Datter gjorde: Jeg ser dig - bare for at se om de skammede sig. Men hold da k@eft hvor deres forældre burde skamme sig. De har i den grad glemt at lære deres børn, hvordan de bør opføre sig i det offentlige rum.
Tilbage til filmen - den var fantastisk - næste gang vælger vi dog nok den lokale biograf. Der kender alle alle og her hersker moralen: Alt hvad du siger kan og vil blive brugt i mod dig - oversat til jydsk: Jeg ser dig - og kender din mors telefonnummer.
Forventningsfulde kørte vi afsted. Da vi trådte ind i biografen fik vi et chok. Vi stod bare og kiggede ind ad døren. Der var en øredøvende larm, som skyldtes 20-25 uledsagede unger på ca. 11 år, der piskede rundt og legede tagfat. Da de endelig fik øje på os, så satte de sig dog ned - eller rettere sagt, de blev på rækkerne hvor de skulle sidde.
Under reklamerne larmede de fortsat så meget, at det næsten var umuligt at høre hvad man selv tænkte. Her lærte jeg lige et par tricks af min datter. Hun vendte sig lige om, og gav dem "blikket". Uh ha den sved på de bagerste rækker. Det gav lige lidt ro - et øjeblik.
Så startede filmen og den var fængslende lige fra starten. På et tidspunkt blev filmen alligevel lidt for uhyggelig, og så begyndte snakken at gå igen. Man skal jo helst ikke se noget uhyggeligt, så hellere snakke lidt så man ikke får det hele med. Så vendte vi os alle tre om og gav dem blikket. Uh ha den sved igen. Men så fik jeg lidt ondt af de uledsagede unger. De havde jo ikke nogen at holde i hånden de små stakler. Måske skulle jeg have sat mig op til dem.
Lige da filmen sluttede, talte vi lidt om at stille os op i døren og se ungerne i øjnene, når de gik ud af biografen og sige som Skammerens Datter gjorde: Jeg ser dig - bare for at se om de skammede sig. Men hold da k@eft hvor deres forældre burde skamme sig. De har i den grad glemt at lære deres børn, hvordan de bør opføre sig i det offentlige rum.
Tilbage til filmen - den var fantastisk - næste gang vælger vi dog nok den lokale biograf. Der kender alle alle og her hersker moralen: Alt hvad du siger kan og vil blive brugt i mod dig - oversat til jydsk: Jeg ser dig - og kender din mors telefonnummer.
Kommentarer
Send en kommentar