When you hear the humming

I går var jeg ved Dr. Dyr med mine to dyrebare cotoner til den årlige undersøgelse. Min dyrlæge er en hyggelig fætter og man går tit derfra med et lille skævt smil på læben. Som nu i går.

Efter undersøgelse af første hund gik han hen til sin pc og skrev oplysningerne ind i journalen. Imens begyndte pc'en at sige en mærkelig brummelyd. Han undrede sig lidt, snakkede med klinikassistenten om hun havde oplevet noget lignende før, og klappede derfor pc'en en på kassen. Det hjalp lidt. Så satte han sig til at skrive igen, og så brummede det igen. Mystisk.

Så tog vi hund nr. to op på bordet og fortsatte undersøgelsen. På et tidspunkt lænede dyrlægen sig lidt for meget ind over bordet for at tage fat i hunden. Så begyndte brummelyden igen. Mystisk. Grinende trak han hånden op af lommen. Jo den var god nok, der kom lyden fra.

Nede i lommen lå en pelstrimmer, som han åbenbart havde glemt at slukke fra tidligere undersøgelser. Haha Jeg tror bestemt ikke der var mere lommeuld i den kittel, efter al den brummen. Vi drillede ham nu lidt, klinikdamen og jeg. When you hear the humming