Der er et gammelt ordsprog der siger: Dyppet i tjære og rullet i fjer. Det er næsten hvad vi har kæmpet med i dag. I går opdagede jeg at Sofus havde travlt med at bide i sine poter. Noget irriterede ham. Da jeg undersøgte ham, kunne jeg pille noget sort klister ud af poterne, og jeg fandt også noget hos Frida, og så troede jeg at det var det.
Men så i dag da begge hundene havde været i bad, så fandt jeg stadig sorte klistrede totter på deres poter. Magen til lort skal man da lede længe efter :-( Det kunne ikke vaskes ud af pelsen. Jo mere man arbejdede med det, jo mere klistret blev det. Heldigvis var det helt nede under poterne, så jeg kunne klippe det af uden at det blev at se.
Straks begyndte jeg at spekulere på, hvordan det kunne ske. Jeg synes vi er meget kritiske med, hvor hundene bliver luftet, men de skal dog også have lov til at være hunde. På en gade i nærheden af os, er de i gang med at asfaltere. Derfor går vi ikke den rute lige nu. Et alternativ kan være at bilerne har slæbt noget med hen ad vejen til der hvor vi går, et andet kan være at asfalten generelt har boblet lidt i varmen, og netop af denne grund går vi ikke med hundene mellem kl 10-18.
Lige netop sådan noget stads i pelsen kan give mig grå hår. Vi har overlevet at få læbestift i pelsen, det kom af igen efter hårdt arbejde og nu også sort stads. Det er upraktisk at have hvide hunde, men det er nu engang sådan de ser ud. De kunne ikke fåes i økogrønt. Der er ikke noget der er så skønt som en nyvasket coton. Flot i pelsen og hunden er veltilpas. Nu er hundene hvide igen - så længe det varer.
Kommentarer
Send en kommentar