Det meste af sommeren er gået med at male træværket på vores hus. Det har været lidt af en udfordring til tider, for enten har det blæst for meget eller også har det regnet - og når det endelig har været dejligt vejr, har vi smidt penslerne og nydt det gode vejr max.
I går troede jeg så - Juhu nu er jeg i næsten i mål. Lidt senere for blot at kunne konstatere, at jeg manglede en meter på et brædt og så slap malingen op. Der kunne ikke vrides mere maling ud af den 10 liters dunk vi købte, selvom jeg ihærdigt forsøgte. Det var da lig' godt træls.
Jeg tænker der ikke er andet at gøre end at køre over og købe den mindste dåse maling man kan få. Så kan jeg få sternbrædderne malet færdige, og så er min vagt vist ovre for i år. Eller det vil sige.... jeg troede jeg var færdig, men nu har Tantens skarpe øje gået og irriteret sig over noget.
Det store stykke træværk vi har på redskabsrummet ved gårdhaven malede jeg for 2 år siden og jeg synes egentligt ikke at det trænger. Men så har jeg malet udhænget på redskabsrummet og selvom malingen er det samme Ralnummer, men dog fra to forskellige malerfirmaer, så kan jeg bare se en farveforskel.
Først troede jeg bare at det var fordi malingen lige skulle tørre og så ville det udligne sig. Næ nej, selv når Tanten kommer gående ude på stien på vej hjem fra gåturen med hundene, er farveforskellen det første det skarpe øje spotter.
Imens jeg slår mig i tøjret og tænker at OCD'en skal gå væk, tinger jeg med mig selv om, om jeg bare skal købe en stor spand maling og se at få fejlen udlignet. Nu når jeg så er i gang, så kan jeg jo også lige male den store egetræs fordør, for så har jeg alt i samme farve. En hurtig beslutning bliver taget. Jeg venter med det store projekt til næste år. Jeg synes ikke min nakke kan klare mere i år. Bum færdig.
Men pludselig ringer Tantens mand hjem fra arbejdet. Han er da lige kommet i tanke om, at han brugt noget grå maling, som stadig står i en lille spand. Nå men det er jo da helt fint, tænkte jeg, så kan jeg lige blive færdig med den lille meter på sternbrædderne.
Da han kommer hjem og finder den lille spand frem, så er der langt mere maling end lige "en lille spand". For dælen da - det er altså ikke sådan at dele spand med en mand! Her gik jeg lige og troede at nu var jeg færdig med at male. Hm! Hvad har jeg lige af gode undskyldninger for at undgå at male mere i år?!
Men resten af huset fremstår flot nymalet, og der er nu ikke noget så skønt som træværk, der bare er mættet med maling - dog lige undtagen den OCD ramte væg i gårdhaven - Årh lækkert at ens hus ser godt ud igen. Fint skal det være - kan selerne bære! Skal vi ikke bare lade den berømte væg stå og skrige sammen med det udpinte stakit i indkørslen? Rom blev jo heller ikke bygget på én dag.
I går troede jeg så - Juhu nu er jeg i næsten i mål. Lidt senere for blot at kunne konstatere, at jeg manglede en meter på et brædt og så slap malingen op. Der kunne ikke vrides mere maling ud af den 10 liters dunk vi købte, selvom jeg ihærdigt forsøgte. Det var da lig' godt træls.
Jeg tænker der ikke er andet at gøre end at køre over og købe den mindste dåse maling man kan få. Så kan jeg få sternbrædderne malet færdige, og så er min vagt vist ovre for i år. Eller det vil sige.... jeg troede jeg var færdig, men nu har Tantens skarpe øje gået og irriteret sig over noget.
Det store stykke træværk vi har på redskabsrummet ved gårdhaven malede jeg for 2 år siden og jeg synes egentligt ikke at det trænger. Men så har jeg malet udhænget på redskabsrummet og selvom malingen er det samme Ralnummer, men dog fra to forskellige malerfirmaer, så kan jeg bare se en farveforskel.
Først troede jeg bare at det var fordi malingen lige skulle tørre og så ville det udligne sig. Næ nej, selv når Tanten kommer gående ude på stien på vej hjem fra gåturen med hundene, er farveforskellen det første det skarpe øje spotter.
Imens jeg slår mig i tøjret og tænker at OCD'en skal gå væk, tinger jeg med mig selv om, om jeg bare skal købe en stor spand maling og se at få fejlen udlignet. Nu når jeg så er i gang, så kan jeg jo også lige male den store egetræs fordør, for så har jeg alt i samme farve. En hurtig beslutning bliver taget. Jeg venter med det store projekt til næste år. Jeg synes ikke min nakke kan klare mere i år. Bum færdig.
Men pludselig ringer Tantens mand hjem fra arbejdet. Han er da lige kommet i tanke om, at han brugt noget grå maling, som stadig står i en lille spand. Nå men det er jo da helt fint, tænkte jeg, så kan jeg lige blive færdig med den lille meter på sternbrædderne.
Da han kommer hjem og finder den lille spand frem, så er der langt mere maling end lige "en lille spand". For dælen da - det er altså ikke sådan at dele spand med en mand! Her gik jeg lige og troede at nu var jeg færdig med at male. Hm! Hvad har jeg lige af gode undskyldninger for at undgå at male mere i år?!
Men resten af huset fremstår flot nymalet, og der er nu ikke noget så skønt som træværk, der bare er mættet med maling - dog lige undtagen den OCD ramte væg i gårdhaven - Årh lækkert at ens hus ser godt ud igen. Fint skal det være - kan selerne bære! Skal vi ikke bare lade den berømte væg stå og skrige sammen med det udpinte stakit i indkørslen? Rom blev jo heller ikke bygget på én dag.
Kommentarer
Send en kommentar