Jeg har måttet sande, at min gamle telefon måtte skiftes ud. Pludselig var der ikke plads til opdateringer og strømmen forsvandt som dug for solen. Ergo var der ikke andet for end at købe en ny. Men hvad skal man så vælge. Efter grundig resurch sammen med min personlige IT-vejleder (for sådan en har jeg nemlig), faldt valget på et andet mærke end den jeg havde tidligere.
Egentligt synes jeg at overgangen er gået overraskende nemt. Alene da jeg skulle installere aps, var der pludselig frit valg på alle hylder og jeg kunne have plads til mange flere end på den gamle telefon. Juhu! Jublen ville ingen ende tage, jeg er faktisk slet ikke landet helt endnu.
Der er bare lige det... nogle bevægelser ligger stadig dybt på rygraden. Min personlige IT-vejleder har nemlig lært mig, at jeg ind imellem skal lukke for de sider/aps jeg har været inde på, så jeg sparer strøm. Ak man skal lære så længe man lever.
Forleden havde jeg en gæst, og jeg skulle selvfølgelig vise mit nye vidunder. Smart som jeg nu er, ville jeg lukke siderne ned. Automatisk trykkede jeg to gange, som jeg altid har gjort med min tidligere telefon, og så lagde jeg bare telefonen fra mig på bordet. Jeg skulle jo være tilstede i nuet.
Alt imens vi talte videre, kunne vi pludselig høre telefonen sige: JEG FORSTÅR IKKE HVAD DU SIGER! Vi kiggede på hinanden og så måtte vi undersøge sagen. Jo den var god nok. Jeg havde fået kaldt på Siri, den søde telefondame. Ups undskyld.
Senere på dagen var den gal igen. Pludselig kunne jeg se at jeg var inviteret til en træningsdag - med hest - og at jeg deltog. Der kan man bare se. Den eneste hest jeg har, er en jernhest og den er opstaldet lige pt. Jeg aner stadig ikke hvordan det er gået til, og jeg tænker lidt om der er nogen, der laver lidt fis med mig. For det kan da ved den søde grød ikke være mig - vel?!
Egentligt synes jeg at overgangen er gået overraskende nemt. Alene da jeg skulle installere aps, var der pludselig frit valg på alle hylder og jeg kunne have plads til mange flere end på den gamle telefon. Juhu! Jublen ville ingen ende tage, jeg er faktisk slet ikke landet helt endnu.
Der er bare lige det... nogle bevægelser ligger stadig dybt på rygraden. Min personlige IT-vejleder har nemlig lært mig, at jeg ind imellem skal lukke for de sider/aps jeg har været inde på, så jeg sparer strøm. Ak man skal lære så længe man lever.
Forleden havde jeg en gæst, og jeg skulle selvfølgelig vise mit nye vidunder. Smart som jeg nu er, ville jeg lukke siderne ned. Automatisk trykkede jeg to gange, som jeg altid har gjort med min tidligere telefon, og så lagde jeg bare telefonen fra mig på bordet. Jeg skulle jo være tilstede i nuet.
Alt imens vi talte videre, kunne vi pludselig høre telefonen sige: JEG FORSTÅR IKKE HVAD DU SIGER! Vi kiggede på hinanden og så måtte vi undersøge sagen. Jo den var god nok. Jeg havde fået kaldt på Siri, den søde telefondame. Ups undskyld.
Senere på dagen var den gal igen. Pludselig kunne jeg se at jeg var inviteret til en træningsdag - med hest - og at jeg deltog. Der kan man bare se. Den eneste hest jeg har, er en jernhest og den er opstaldet lige pt. Jeg aner stadig ikke hvordan det er gået til, og jeg tænker lidt om der er nogen, der laver lidt fis med mig. For det kan da ved den søde grød ikke være mig - vel?!
Kommentarer
Send en kommentar