Gårdhaven

Det var slet ikke tilsigtet, men på en eller anden forunderlig måde er det pludselig endt ud med at blomsterne i gårdhaven er blå, lilla eller hvide. Jeg synes slet ikke de havde de nuancer sidste år, men i år har det regnet og stormet mod sidste års sol og varme, måske gør det en forskel. Nu er det 2. år blomsterne står, og nu begynder de rigtigt at vise hvad de er.

Image and video hosting by TinyPic

Sommerfuglelavendelen købte vi sidste år og da stod de i potter. Sidst på efteråret plantede vi dem ud i jorden, og de dufter som jeg ved ikke hvad.

Image and video hosting by TinyPic

Jeg kan slet ikke huske hvilken farve hortensiaen havde, men nu er den altså lilla. Mon ikke den slet ikke havde nogle blomster sidste år, eller i hvert fald meget små og kun helt lyse.

Image and video hosting by TinyPic

Denne hortensia er næsten allerede helt færdig og ved at visne. Den har nok ikke været så glad for det blæsende vejr. Jeg håber der kommer flere blomster i løbet af sensommeren.

Image and video hosting by TinyPic

Dette er kun én hosta og den er ca 1,20 i diameter. Stor og flot og med mange blomster.

Image and video hosting by TinyPic

Endnu en hortensia som er godt på vej til at blive ganske stor. Lidt sjovt som farverne varierer fra det helt lyse blå til de mere klare farver.

Alt sammen super flot - mest set indefra køkkenet i løbet af sommeren. Det er ikke mange aftner vi har kunne sidde ude på den nordvestvendte terrasse, som vi nu kalder gårdhaven, men vi håber på at der bliver nogle dejlige aftner her i sensommeren. Vi er da slet ikke færdige med at sidde ude - vi er knap nok begyndt.

Kommentarer