Testet på mennesker

Jeg har en ven som har købt en lille hundehvalp. Den er nu 4 måneder gammel og er i gang med at skifte tænder. Det klør så meget i gummerne, at det går ud over tapet og dørkarme. Derfor måtte vi finde et godt økologisk middel, der kunne afhjælpe problemet. Samtidig blev der investeret i en masse gode tyggeben og legetøj.

Da jeg også skulle købe noget fra samme hjemmeside, blev vi enige om at dele portoen. Straks da pakken kom, kørte jeg ud og afleverede den. Det var jo en hastesag.

Spændt pakkede vi pakken ud. Der var mange sjove ting iblandt. Hvalpen var ellevild med de nye ting. Min ven og jeg nærstuderede flasken med det gode middel, sprayede lidt ned i håndvasken og duftede til det. Det duftede ikke af noget særligt. Så fortsatte vi med de andre gøremål vi havde. Sprayen måtte vente indtil jeg var kørt igen.

Snakken gik og pludselig reagerede min ven. Adr, adr, råbte hun og fløj over til håndvasken. Her blev munden skyllet grundigt under den kolde hane. Hun havde pludseligt fået en rigtig grim smag i munden og var overbevist om, at det var fra vidundermidlet. Ond som jeg er, knækkede jeg sammen af grin, og tårerne trillede. Jeg måtte dog sige undskyld og giver en forsoningskrammer.

Endnu engang fortsatte vi vore gøremål. Pludselig var det min tur til at indrømme, at jeg også kunne smage noget grimt, og jeg tog også en skyller under vandhanen til stor morskab for min ven. Ren karma. Hvordan og hvorledes det var gået til ved vi ikke, men vi formoder at vi har prøvesmagt midlet som var indkøbt til hvalpen.

Det siges at man ikke skal udsætte andre for mere end man selv kan gøre. Det er hermed gjort. Det virker udmærket og smager virkeligt grimt. Selv hvalpen er stoppet med at bide i tapetet og dørkarmene. Vidundermidlet er hermed testet på mennesker.