Nu er støvet ved at lægge sig lidt efter den sidste tids hvirvelvind og vi er ved at være i vante folder igen. I sidste uge havde vi en sød fransk udvekslingsstudent boende hos os. Til foråret er det så vores tur til at sende hende den langhårede en uge til Frankrig.
Selvfølgelig var vi lidt spændte på at se hvilken personlighed der nu gemte sig bag billedet vi fik tilsendt. En hel uge kan være lang tid hvis det ikke klikker, men hold nu op hvor har vi alle bare hygget. Og lige netop det danske ord hygge, findes hverken på det franske eller engelske sprog, og så måtte kropssproget træde til. Jeg tror det lykkedes os helt godt, at vise hvordan man gør.
Vi havde på forhånd fået at vide, at vi bare skulle vise vores franske gæst, hvordan vores hverdag fungerer til dagligt, og gerne vise hvad der er typisk dansk mad. Javel ja, og så måtte de små grå jo i sving, for hvad er mest typisk? og hvad kan vi nå at servere de få gange de skulle spise hjemme hos os i det ellers så travle program.
Hende den langhårede fandt også på, at de skulle testsmage en hel masse små danske lækkerier, hvilket de havde det meget sjovt med. Vores gæst var desuden god til at tage små portioner til at smage på ved alle måltider, for herefter at tage endnu en portion. Høflighed er noget Tanten lægger mærke til, når den kommer i så store doser som den gjorde her.
Selvfølgelig var vi lidt spændte på at se hvilken personlighed der nu gemte sig bag billedet vi fik tilsendt. En hel uge kan være lang tid hvis det ikke klikker, men hold nu op hvor har vi alle bare hygget. Og lige netop det danske ord hygge, findes hverken på det franske eller engelske sprog, og så måtte kropssproget træde til. Jeg tror det lykkedes os helt godt, at vise hvordan man gør.
Vi havde på forhånd fået at vide, at vi bare skulle vise vores franske gæst, hvordan vores hverdag fungerer til dagligt, og gerne vise hvad der er typisk dansk mad. Javel ja, og så måtte de små grå jo i sving, for hvad er mest typisk? og hvad kan vi nå at servere de få gange de skulle spise hjemme hos os i det ellers så travle program.
Hende den langhårede fandt også på, at de skulle testsmage en hel masse små danske lækkerier, hvilket de havde det meget sjovt med. Vores gæst var desuden god til at tage små portioner til at smage på ved alle måltider, for herefter at tage endnu en portion. Høflighed er noget Tanten lægger mærke til, når den kommer i så store doser som den gjorde her.
Lad mig sige det sådan: det gav ikke megen søvn til de unge mennesker. Et stramt program hele ugen, og så lige de spontane tiltag ind imellem. En sen aften havde vi aftalt, at jeg skulle hente dem efter en lille bytur. Pludselig fik jeg en besked om at vente i bilen. De skulle lige følge en anden fransk udvekslingsstudent hjem, fordi den danske vært ikke var klar til at tage hjem endnu.
Mens jeg sad der i mørket og ventede, var det med blandede følelser. Stolt over at hende den langhårede trådte i karakter som en ansvarlig vært, og undrende over hvorfor den anden ikke havde evnen til at tage hjem fra en fest i tide. Hvem havde mon lige lyst til at selv finde hjem i mørket til et fremmed hus i et fremmed land, når man er 17/18 år?
Søndag morgen kl 8.00 var der afgang hjem til Frankrig igen. Selvom det næsten var alt for tidligt, var der ikke andet at gøre end stå tidligt op og lave et solidt morgenmad og få taget pænt afsked med gæsterne. Foran dem lå 12 timers kørsel i bus. Desværre blev de 30 minutter forsinket allerede fra starten, idet enkelte ikke tog værtsskabet lige alvorligt og kunne sanse at komme til tiden.
Vi har forsøgt at gør os umage for at den unge franske pige kunne føle sig velkommen samt har taget hånd om hende gennem hele besøget, så opholdet her i Danmark kunne blive en god oplevelse for hende. Hele vejen igennem har jeg haft i baghovedet, at hendes forældre måske også har haft nogle tanker om at sende deres unge datter til en ukendt familie i et andet land. Vi håber hun har haft en god tur og glæder sig til gensynet til foråret.
Kommentarer
Send en kommentar