En aften i herreklubben

Det sidste års tid har Tantens mand spillet kort i en herreklub. Det er ikke noget nyt. Det har han gjort før for mange år siden. Nej det der er det nye er at huset stadig står, når de er færdige med at spille kort. Det var ikke altid at det gjorde det før. Den sidste aften hos os, endte med at manden fik karantæne for at bruge vores hus som spillested - noget med et brækket stoleben og popkorn i knæhøjde, som han selvfølgelig selv fik lov til at råde bod på. Om det er årene der er gået eller om det er et nyt selskab vides ikke med bestemthed, men det er anderledes nu.

I sidste weekend var jeg inviteret med på sidevognen i herreklubben. At blive inviteret ud at spise og høre musik og så endda i nyt selskab var da ikke at sige pyt til. Det var i hyggelige omgivelser. Et gammelt sted der var nyrestaureret, uh det er noget Tanten kan lide. Menuen var udsøgt, det smagte fantastisk. Men jeg vil nu gerne have at varm mad skal være varm, og det var mit kød og sovs ikke. Rigtig øv. Nu var det så heldigt at jeg altid kun spiser 1 portion af hovedretten, så jeg røg ikke ind i det problem som andre, at der ikke var mad nok. Uh det må bare ikke ske.

Det musikalske indslag var helt nyt for mig. Irsk folkemusik leveret af 4 unge mænd. De var dygtige ingen tvivl om det for de spillede fantastisk, jeg tror bare ikke helt det ramte mig 100% hele tiden med musiksmagen. Til gengæld ramte de mig 200% med deres små fortællinger og drillerier imellem sangene. Hold nu op en fed humor.

I pausen var der dessertbord. Her steg mit humør adskillige grader. Jeg elsker desserter. Her kunne jeg give den gas, fordi jeg holdt så pænt igen med kun 1 portion af hovedretten.. Jeg var vist ikke den eneste der gav den gas. Bordet var pænt besøgt. Hold nu op nogle desserter.  Men som bekendt er der også bund i fattigfolk. (jydsk udtryk for at være overmæt)

Vi var nok ikke helt færdige til at gå hjem da festen var slut, så vi blev siddende som de sidste alt imens der blev ryddet af bordene rundt om ørene på os. Men så var ballet også pludselig forbi for Tanten. At sidde på pindestole en hel aften og sidde stille er ikke det bedste, så jeg måtte pænt gå hjem i seng, da de andre fortsatte til godnatbajer.

Det er der at kunsten at gå hjem fra en fest  i  tide kommer ind i billedet. Lad mig bare sige det sådan: Søndagen var ikke herregod.



Kommentarer