I aften er jeg blev ringet op af en telefonsælger. Normalt når jeg hører "Godaften, det er fra X" siger jeg næsten altid "Farvel X og fortsat god aften" og ligger rører på straks. Men ikke i aften. Der for en djævel i mig, og jeg tænkte "lad os se hvor langt den kan gå". Der havde ikke været for meget underholdning efter en dag på divaneresen.
Denne gang var det en ung mand, som ville sælge mig et avisabonnement. Da det ikke var Tantens mand der tog telefonen, blev der straks spurgt ind til, om jeg var mandens bedre halvdel. Det overbeviste jeg ham helt klart om, at det var jeg selvfølgelig.
Han kom herefter med en lang søforklaring om, hvor godt et produkt han havde og at det lige var noget for mig. Se nu er jeg noget af en nyhedsfreak og selv om jeg ikke har alverdens aviser, så læser jeg samtlige netaviser, hører radio og ser nyhederne i TV. Derfor syntes jeg godt, at jeg kunne takke nej tak til det enestående tilbud, uden at jeg ville blive sat udenfor samfundet af den grund.
Så var det at den unge mand begik den dumhed og sige, at jeg gik glip af en masse information som den pågældende avis havde på "abonnementssiderne" og det ville være dumt af mig, at afslå tilbuddet.Han argumenterede med at jeg ville ikke have den samme livskvalitet, som hvis jeg havde et abonnementet. Desuden oplyste han at det var de samme nyheder samtlige netaviser kom med, netop for at bevare avissalget. Da jeg spurgte ham, om de havde lavet en klub som skulle godkende alle nye opslag, fortsatte han bare hans salgsgas.
Da jeg anser mig selv for at være rimeligt godt oplyst om hvad der sker i verdenen, tænkte jeg "Nej nu vender vi den lige om" og så fik han det store interwiev af mig. Først spurgte jeg ham om, hvordan han kunne måle min livskvalitet uden at kende mig personligt. Dernæst fik jeg ham nænsomt forklaret, at jeg faktisk havde klaret mig ganske godt næsten halvdelen af mit liv uden at abonnere på hans avis. Nu kunne jeg godt høre, at han lyttede intens.
Jeg godt mærke drillegenet kørte i højt gear. Jeg skulle ikke nå noget i aften alligevel, og kunne jeg trække denne samtale ud, så gerne for mig da. Jeg var ikke i den dyre ende, som min mor ville have sagt. Dernæst fik han et super og helt uimodståeligt tilbud af mig. Jeg spurgte ham, om han ikke havde lyst at købe nogle bøger af mig (altså dem jeg ikke er startet på endnu, men det kunne han jo ikke vide). Jeg brugte nøjagtig de samme salgsargumenter, som han tidligere havde brugt imod mig.
Haha det var nok her han grinende kapitulerede og opgav. Tak for kamp. Jo mere ihærdig salgsgas, desto mere immun bliver jeg.
Denne gang var det en ung mand, som ville sælge mig et avisabonnement. Da det ikke var Tantens mand der tog telefonen, blev der straks spurgt ind til, om jeg var mandens bedre halvdel. Det overbeviste jeg ham helt klart om, at det var jeg selvfølgelig.
Han kom herefter med en lang søforklaring om, hvor godt et produkt han havde og at det lige var noget for mig. Se nu er jeg noget af en nyhedsfreak og selv om jeg ikke har alverdens aviser, så læser jeg samtlige netaviser, hører radio og ser nyhederne i TV. Derfor syntes jeg godt, at jeg kunne takke nej tak til det enestående tilbud, uden at jeg ville blive sat udenfor samfundet af den grund.
Så var det at den unge mand begik den dumhed og sige, at jeg gik glip af en masse information som den pågældende avis havde på "abonnementssiderne" og det ville være dumt af mig, at afslå tilbuddet.Han argumenterede med at jeg ville ikke have den samme livskvalitet, som hvis jeg havde et abonnementet. Desuden oplyste han at det var de samme nyheder samtlige netaviser kom med, netop for at bevare avissalget. Da jeg spurgte ham, om de havde lavet en klub som skulle godkende alle nye opslag, fortsatte han bare hans salgsgas.
Da jeg anser mig selv for at være rimeligt godt oplyst om hvad der sker i verdenen, tænkte jeg "Nej nu vender vi den lige om" og så fik han det store interwiev af mig. Først spurgte jeg ham om, hvordan han kunne måle min livskvalitet uden at kende mig personligt. Dernæst fik jeg ham nænsomt forklaret, at jeg faktisk havde klaret mig ganske godt næsten halvdelen af mit liv uden at abonnere på hans avis. Nu kunne jeg godt høre, at han lyttede intens.
Jeg godt mærke drillegenet kørte i højt gear. Jeg skulle ikke nå noget i aften alligevel, og kunne jeg trække denne samtale ud, så gerne for mig da. Jeg var ikke i den dyre ende, som min mor ville have sagt. Dernæst fik han et super og helt uimodståeligt tilbud af mig. Jeg spurgte ham, om han ikke havde lyst at købe nogle bøger af mig (altså dem jeg ikke er startet på endnu, men det kunne han jo ikke vide). Jeg brugte nøjagtig de samme salgsargumenter, som han tidligere havde brugt imod mig.
Haha det var nok her han grinende kapitulerede og opgav. Tak for kamp. Jo mere ihærdig salgsgas, desto mere immun bliver jeg.
Kommentarer
Send en kommentar