Sådan er det bare

I aften på min sædvanlig gåtur med hundene mødte jeg en mandlig bekendt. Jeg kender ham ikke så godt, han bor bare i det samme område som jeg. Det går dog aldrig stille af, når jeg møder ham og jeg kan altid forvente at blive drillet godt og grundigt af ham. Selvom han gik på modsatte fortov, kom han alligevel over og hilste på.

Han: "Hov, hvad var lige det du lige gjorde derhenne ved hækken"? Han tog mig let i armen og pegede på vores nabos hæk og rystede på hovedet "tsk, tsk"
Jeg:  "Undskyld, hvad mener du"?
Han: "Jeg så godt du stod og skrabte sådan her med foden". Han viste bevægelsen med foden.
Jeg:  "Hvad tænker du lige på"?
Han: "Jeg så godt du stod og sparkede en hundelort ind i hækken. Nu går jeg ind til naboen og siger hvad du har gjort".
Jeg:  "Haha Jamen gør du bare det, for han ved godt at det ikke passer. Jeg altid samler op efter mine hunde og det ved du også godt jeg gør"
Han: "Øv altså, kan jeg slet ikke drille dig"
Jeg:  "Haha nej"

Og så gik han grinende videre med ønsket om en god jul og jeg kunne fortsætte gåturen. Jeg indrømmer, at jeg gik og smågrinede lidt. Hvor er det dejligt at møde mennesker der viser overskud og kan lave lidt fis og ballade med et ellers ret så betændt emne.

For jeg ryger selv op i det røde felt, når jeg ser hundeefterladenskaber ligge på fortovet. Det er ulækkert og det er f@nme træls at træde i!

Mit motto er: Din hund, din lort, dit ansvar.  Det må man bøje sig for. Sådan er det bare.