Jeg er af den opfattelse, at man skal holde sig opdateret om hvad der sker ude i samfundet. Derfor ser jeg Nyhederne i TV og sluger også gerne samtlige netaviser inden Ole-lukøje-tid. Så føler jeg, jeg er rimelig godt orienteret. Det handler nu mest om krig, politik, terror, fattigdom og sult. En masse uretfærdighed i verdenen og ind imellem sniger der sig sjældent en solstrålehistorie ind.
Her til aften følte jeg mig godt nok snigløbet lidt. Det kom pludseligt tæt på vor lille familie. Det handlede om den arbejdsplads, hvor Tantens mand dagligt er i "aflastning fra 8-16". Jeg har i de sidste 9 år hørt højt og lavt om det dejlige mad i kantinen. Hvad dagens menu har været og hvor lækkert det har været osv. Min vil-døv-klap er nok faldet ned et par gange i årenes løb, det indrømmer jeg gerne. Hvem gider høre om lækkerier, når man selv har konsumeret flade klemmer til frokost mutters alene.
En ting er bare at resignere og tænke "Nå"! - en helt anden ting, er i den bedste sendetid, at få store farvestrålende billeder af al den dejlige mad fra kantinen på mandens arbejdsplads, klasket lige op i Tantens ansigt på det store TV midt i stuen. Der lød næsten et klask da Tanten tabte både næse og mund.
Jeg tinger stadig med mig selv. Hvad hører sådan et indslag ind under? Kan det virkelig være en solstrålehistorie eller er det ren uretfærdighed...?!
Kommentarer
Send en kommentar