Jeg har lige siddet og sorteret en stak gamle billeder og faldt der over billedet af vores første hund Cindy, en mørk Golden retriever. En drøm af en hund som fulgte os i tykt og tyndt i snart 15 år. Lige så skønt det er at få en ny hundehvalp, lige så trist er det når man mange år senere skal tage afsked med hunden.
Da vi fik beskeden om at nu var der ikke flere behandlingsmuligheder for vores gigtramte gamle ven, så valgte vi at få dyrlægen hjem til os, hvor vi fik taget godt afsked med hunden på en stille og rolig måde i hjemlige omgivelser. Derefter var planen så at hunden skulle begraves ude i haven. Selvfølgelig var det vinter og jorden var frossen, men Tantens mand gik alligevel ud og gravede et stort og dybt hul som dyrlægen havde foreskrevet.
Derefter bar manden den 30 kg tunge hund om i haven og lagde hende forsigtigt ned i graven. Lige da han bøjede sig ned skete det utænkelige. Hans bukser revnede fra A-Z. Det stod vi så med tårerne trillende ned af kinderne med to små ulykkelige børn og udsigt til et par stribede underdrenge.
For dælen da. Hvad skal man så lige sige? Skal man grine eller græde? Lige den dag græd jeg. Det var slutningen på et langt og godt hundeliv. Efterfølgende er jeg bare SÅ glad for at manden i det hele taget bruger underdrenge, ellers ved jeg snart ikke hvordan det kunne have endt. Men som de kloge siger: Når bare enden er god er alting godt.
Da vi fik beskeden om at nu var der ikke flere behandlingsmuligheder for vores gigtramte gamle ven, så valgte vi at få dyrlægen hjem til os, hvor vi fik taget godt afsked med hunden på en stille og rolig måde i hjemlige omgivelser. Derefter var planen så at hunden skulle begraves ude i haven. Selvfølgelig var det vinter og jorden var frossen, men Tantens mand gik alligevel ud og gravede et stort og dybt hul som dyrlægen havde foreskrevet.
Derefter bar manden den 30 kg tunge hund om i haven og lagde hende forsigtigt ned i graven. Lige da han bøjede sig ned skete det utænkelige. Hans bukser revnede fra A-Z. Det stod vi så med tårerne trillende ned af kinderne med to små ulykkelige børn og udsigt til et par stribede underdrenge.
For dælen da. Hvad skal man så lige sige? Skal man grine eller græde? Lige den dag græd jeg. Det var slutningen på et langt og godt hundeliv. Efterfølgende er jeg bare SÅ glad for at manden i det hele taget bruger underdrenge, ellers ved jeg snart ikke hvordan det kunne have endt. Men som de kloge siger: Når bare enden er god er alting godt.
Kommentarer
Send en kommentar