Ja tak til forår

Forleden måtte jeg ind i brillebutikken for at få rettet mine briller. Det burde jo egentligt ikke være noget særligt, men så alligevel. Jeg fik en helt særlig velkomst. Lige da ekspedienten ville rette på mine briller, fik jeg et stød pga statisk elektricitet, så de små hår rejste sig helt ned syd for Tørre Røwelse. For dælen da! Ekspedienten kiggede undrende på mig, da jeg udstødte en ed. Hun havde selvfølgelig ikke bemærket noget. Sikken service og Så helt gratis.

Efterfølgende tror jeg, at jeg er blevet smittet lidt. I hvert fald får jeg nu stød hver gang jeg stiger ind/ud af bilen. Jeg har ellers øvet mig i at stå stille og aflade inden jeg rører det røde lyn. Det lykkes ikke helt. Der kommer en pæn kvittering i form af et stød hver gang. Og jeg som ellers altid kører pænt. Måske er det røde lyn træt af at køre blød hat?

Straks værre er det, hvis jeg hurtigt lige rækker ud efter en af hundene. Ind imellem knitrer det ligefrem, hvis jeg kun lige strejfer deres pels. Èn gang har Frida givet mig et advarende blik, som om: Dét der stopper nu! Jeg kunne også bare lade være med at røre hundene, eller også tage mere hårdhændet fat om dem. I stedet for har jeg taget mine forholdsregler. Begge hunde har lige fået den helt store wellness tur i form ekstra fugtgivende pelspleje. Så skulle de være godt dækket ind de næste 10-14 dage.

Mens alle går rundt og sukker over hvor trætte de er, så er jeg sprællevende. Jeg er fuldkommen i stødet. Alt hvad jeg rører ved, gnistrer og sitrer. Mit hår sidder skide godt lige pt. Det stritter som små antenner. Antenner der pejler efter andet vejr end lige frostvejr. Ja tak til forår.

Kommentarer