Jeg må jo nok hellere indrømme det med det samme. Jeg er lidt af en kontrolfreak. Der er ikke noget, der er mere rart end når man har helt styr på tingene. Det giver sådan et godt overblik over det hele og man kan slappe af og være lidt cool.
Det lykkes helt godt med nogen ting hen ad vejen. Så er der bare de andre ting, som tit ender i kaos. Det er blevet bedre med årene, det der med at lære at sige "pyt". Dog slår jeg mig i tøjret, hvis jeg skal sige resten af sætningen "Det ses ikke, når musikken spiller". Uf den talemåde kan jeg ikke lide.
Lige som så mange andre kvinder, kan jeg godt lide at mit hår sidder godt. Det er nu lidt op af bakke vil jeg sige, når man er ude i den barske vestenvind et par gange om dagen med hundene, og så endda nogen gange med sydvesten-kasketten godt trukket ned om ørene.

Jeg har ellers i samarbejde med min frisør, fundet en frisure der hedder "vindblæs". Dvs. Jeg er klippet sådan, at uanset hvilken side det blæser fra, så skulle mit hår bare sidde nogenlunde, når jeg purrer lidt op i det.
Straks værre er det om morgenen. Heldigvis hører min familie ikke til de mest morgenfriske, så de ænser mig nærmest ikke. Men af hensyn til de overnattende gæster vi har en gang imellem, plejer hende den langhårede altid at advare gæsterne. "Lige til orientering, min mor har morgenhår". Hvad mener hun mon med det? Det sidder vel som det sidder, fordi jeg bliver lige forskrækket hver morgen, når jeg ser mig selv i spejlet.
Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg har morgenhår, netop fordi jeg ikke skal kunne kontrollere alt. Derfor er det blevet nemmere for mig at kunne sige "pyt". Samtidig er jeg også lidt stolt. Tænk at ordet "morgenhår" er opkaldt efter mig. Dét er da lidt cool.
Kommentarer
Send en kommentar