Øjne i nakken

Det var morgen og Tantens mand var ude på sin faste luftetur med hundene. Ikke noget usædvanligt i det. Efter et stykke tid måtte hanhunden forrette sin nødtørft. Som mange andre hankønsvæsner kan det der med toilette godt tage et stykke tid. I mandens familie har det altid heddet sig at være "ude at læse tysk". Tysk er åbenbart et svært sprog og det tager sin tid.

I den anden ende af snoren var hunhunden. Som så mange andre hunkønsvæsner kan hun godt blive irriteret over at stå at vente på "det der tyske" som tager alt for lang tid. Hun er typen der gør sig færdig i en fart og er klar til nye eventyr. Tålmodighed er en dyd. Den besidder damen ikke, så da hun nu syntes at nu var nok nok, så valgte hun at gå videre i fuld fart. Der var lige noget spændende der fangede hendes opmærksomhed.

I den tredie ende af snoren var Tantens mand. Han var absolut ikke klar til at gå videre, for der var noget med en prut der skulle samles op. Da han samtidig kunne høre at en bil nærmede sig, skyndte han sig at hive i snoren, så den eventyrlystne dame praktisk talt fløj tilbage på plads.

Den handling blev nu alligevel for meget for bilisten, som havde observeret optrinnet. Bilisten sagtnede derfor farten og rullede vinduet ned og råbte: Jeg så det godt! Jeg sladrer til Tanten! Grinende kørte han videre.

Slukøret kom manden hjem. Det var da ligegodt S@xxxxx. Ikke nok med at Tanten har øjne i nakken, hun har åbenbart også øjne ude i byen.