Sikke et scenarie i morges da jeg kom op i køkkenet. 4 hvalpe stod klar i hvalpegården med den helt store morgensang til mig. Alle med poterne oppe på kanten af lågen af hvalpegården, helt klar til en dag med nye udfordringer, mens de peb og skreg alt det de havde lært. Hvalpene var helt klar til at komme udenfor hvalpegården efter en nats indespærring. Snart gik det lystigt for sig med sjov og leg.
Morgenbadet blev udskudt, og jeg indtog morgenmaden stående, alt imens jeg rendte og holdt øje med de narrestreger som hvalpene fandt på. Selv Frida opgav og gik ind på kontoret for at få fred og ro. Sofus holdt sig i sikker afstand nede under sengen i soveværelset. Han har midlertidig hvalpefobi fordi hvalpene en dag tog fejl af ham og Frida, da de var sultne. Jeg fik hurtigt maden fordøjet, når man sådan ligger på knæ og fisker hvalpe ud inde under sofaen. Bedst som jeg nåede min tallerken i køkkenet igen, kunne jeg se en potteplante stå og svaje i stuen og så var det bare afsted igen.
Langt om længe faldt hvalpene omkuld. For at jeg ikke skulle gøre det samme, gav jeg mig i kast med dagens støvsugning og gulvvask. Det giver ganske god træning, faktisk har jeg slet ikke tid til at have ondt i nakken i denne tid. Alt det kravlen op og ned af gulvet, samt den daglige vals med kosten, det gør noget godt.
Pludselig var hvalpene vågne igen. Da jeg synes pottetræning er vigtig, er det et must at de skal ud og tisse, straks de er vågnet. Nu er det bare sådan at jeg kun har to arme. Dvs når jeg fik sat to hvalpe på terrassen for at tisse, så måtte jeg ind og hente de resterende to. Alt imens jeg lå på knæ og fiskede dem op af hvalpegården, kunne jeg mærke at de to andre allerede var kommet ind igen, for de var i gang med at bide i mine tæer. Sådan løb jeg frem og tilbage et par gange.
Da jeg endelig havde fanget alle og fået dem placeret på terrassen, så ringede telefonen. På med øretelefonerne og telefonen ned i baglommen så var jeg klar igen. Mens jeg talte kunne jeg se at en hvalp måtte have nummeren ordnet under vandhanen. Så mens jeg stadig talte, fik jeg alle hvalpene gennet ind igen. Jeg havde en hvalp i hånden, samtidig med at jeg stod på et ben. Det andet ben brugte jeg til at holde hvalpene fra døren, mens jeg brugte den sidste hånd til at lukke døren med.
Det gik rigtig godt - altså lige indtil jeg kom til at kigge ned på gulvet. Så var det jeg opdagede at jeg selv havde jokket i en prut og havde fået den slæbt med ind på det nyvaskede gulv. For f@nden da osse. Af med skoene, stadig med hvalpen i den ene hånd fik jeg smidt skoene og tørret op med den anden hånd. Hvalpene synes det var skide sjovt at se mig stå der og lege blæksprutte.
Endelig kunne jeg få den stakkels hvalp vasket i numsen og tørret med føntørreren. Det var så her jeg opgav det med at multitaske og tale i telefonen samtidig, for det endte bare i småbanden og grinen. Langt om længe endte vi inde på gulvet igen sammen med resten af banden. Pyha så kunne man godt lige trænge til lidt hvalpenus og leg.
Sådan fortsatte dagen faktisk indtil hende den langhårede kom hjem og kunne overtage. Så var det endelig mig-tid. Tid til lækkert bad tænkte jeg. Jep. Da jeg var færdig i bruseren stod jeg og fiskede efter et håndklæde. Nope det havde Tanten jo ikke fået lagt frem, så det var på våde listetæer hen i skabet og hente håndklæder. Selvfølgelig gled jeg i noget vand og var tæt på at gå i spagat. Heldigvis nåede jeg lige at gribe fat i håndvasken. Hold nu op, tænk jeg vidste slet ikke at mine ben var så lange når de var helt slået ud.
Lidt efter kom manden hjem fra arbejde. Jeg kunne godt se at han undrede sig lidt over at jeg ikke var nået længere. Vi skulle trods alt endnu en aften have gæster, så måske skulle jeg se at få fingeren lidt ud?! Tjah hvad skal jeg sige... Dette var blot en helt almindelig dag på Tantens Hovedbanegård. Intet nyt under solen
Kommentarer
Send en kommentar