En fridag til Tanten

Efter en lang december og en hyggelig jul med mange gøremål, blev det endelig tid til en fridag til Tanten. Den var hårdt tiltrængt, så jeg takkede med glæde ja til at komme med hende den langhårede ud og bytte julegaver. Alene det siger noget om, hvor meget jeg trængte til at komme ud.

Vi planlagde derfor hurtigt en tur ud over det sædvanlige. I stedet for at bytte julegaver i det lokale storcenter, valgte vi at køre over broen og udforske Ikea samt Rosengårdscentret. Den skulle simpelthen have hele armen.

Trods de mange mennesker gik alt smertefrit. Det var så hyggeligt blot at drysse rundt og lade sig inspirere af de mange skønne ting i Ikea. Bla. Fik vi da slæbt en stor kommode med hjem under stor morskab. Ren girlpower, idet hende den langhårede efterfølgende selvfølgede samlede den selv. Hun er vel sin mors datter.

Derefter gik jagten ind på at bytte julegaver. Det gik nu ganske nemt og vi bestemte os derfor at vi ville slutte af i en bestemt tøjbutik. Skal vi ikke bare sige, at det er en kendt kæde som sælger pænere modetøj, så fornærmer vi ikke nogle. 

Image and video hosting by TinyPic

Wow Tantens øjenbryn rynkedes en anelse. Aldrig har jeg set så rodet en butik. Normalt i andre butikker ser man personale der går rundt og hænger tøj på plads / lægger tøj pænt sammen så alt ser indbydende ud. Nope ikke her. Der var ikke skyggen af medarbejdere foruden de 3 der stod i kassen. 

Iflg. Hende den langhårede var dette ikke et særsyn. Langsomt arbejdede vi os igennem butikken. Det var noget uoverskueligt. De sko der skulle stå pænt på rad og række under tøjet og udgøre et sæt, lå og flød som om nogle havde hurtigt sparket dem af.

Så fandt vi da noget tøj som måtte prøves, men lige at finde det i den rigtige størrelse var lidt en udfordring, men vi fandt den dog på en et helt andet stativ i den anden i butikken. Lige så var det med nogle smarte støvler. De sad som smurt på foden, men vi opgav simpelthen at finde makkeren. 

Da vi kom ud i prøverummet fik jeg næsten et OCD anfald. Seriøst det er altså ikke noget at man kan byde kunder! Og iøvrigt heller ikke det personale der skulle rydde op! Sikke arbejdsvilkår.  Der var ca 20-25 prøverum og alle så sådan ud. Det skal lige siges at vi havde 4 stykker tøj med ind, så det var altså ikke os der rodede så meget. Igen der var ikke skyggen af medarbejdere. 

Nå men der blev prøvet tøj. Når nu man alligevel var derinde så kunne man da lige undersøge om der lå noget i den rigtige størrelse. Sørme så da!. En flot buksedragt blev fundet og købt. Der er åbenbart ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget andet. 

Ja om ikke andet så fik vi da rigtig en på opleveren. Sikk en skøn fridag.


Kommentarer