I weekenden var vi til et julebanko som var et støttearrangement for udsatte børn og unge. Tanten er ikke en bankoørn, men når det gælder børn der måske ikke får julegave, så måtte vi afsted. Jeg havde højt proklameret, at det var mig der ville løbe med alle præmierne, bare så de andre ikke blev skuffede.
Det der med at købe bankoplader er egentligt ikke svært - næ det er det der med at administrere pladerne, der voldte problemer. De små fine brikker, som man skulle lægge på pladerne, var nemlig af papir. Pludselig følte jeg mig tudsegammel, for mine fingre ville SLET ikke samarbejde med de små stumper papir. OMG altså. Første punkt på stressbarometeret.
Næste punkt var Bankoreglerne! Jeg anede da ikke, at der var regler, men det kunne Tantens mand så være behjælpelig med. "Når 1 række er fyldt og der bliver råbt banko, så tømmer man pladerne og starter forfra". Som sagt så gjort - Forkert! Bankokarlen proklamerede, at vi gik videre til 2 rækker. For f@nden da! Så sad jeg jo der og var bagud. Jo jo i krig og banko gælder alle regler åbenbart.
På et tidspunkt kom en mand mere til vores bord og Tantens mand gav ham venligt en af sine plader, så alle kunne være med. Så sad manden kun med 3 plader imod mine 6 og det gav lidt overskud på koncentrationen og talegaverne ved ham. Han snakkede venligt, mens bankokarlen råbte tallene op. Jeg sad og kæmpede med mine 6 plader og så måtte jeg pludselig også tage over for hende den langhårede, da et ærinde pludselig meldte sig.
Næste punkt var Bankoreglerne! Jeg anede da ikke, at der var regler, men det kunne Tantens mand så være behjælpelig med. "Når 1 række er fyldt og der bliver råbt banko, så tømmer man pladerne og starter forfra". Som sagt så gjort - Forkert! Bankokarlen proklamerede, at vi gik videre til 2 rækker. For f@nden da! Så sad jeg jo der og var bagud. Jo jo i krig og banko gælder alle regler åbenbart.
På et tidspunkt kom en mand mere til vores bord og Tantens mand gav ham venligt en af sine plader, så alle kunne være med. Så sad manden kun med 3 plader imod mine 6 og det gav lidt overskud på koncentrationen og talegaverne ved ham. Han snakkede venligt, mens bankokarlen råbte tallene op. Jeg sad og kæmpede med mine 6 plader og så måtte jeg pludselig også tage over for hende den langhårede, da et ærinde pludselig meldte sig.
For dælen da jeg havde tralvt! 12 plader, en mand ved siden af der snakkede i det uendelige, bankokarlen satte tempoet op, mine fingre masede med de små stykker papir. Puh det gav sved på panden og jeg pustede ud gennem næsen. For f@nden da igen! De sirligt anlagte små stykker papir fløj rundt og så skulle jeg pludseligt til at huske alle tallene, der var blevet råbt op.
Tantens mand grinte lidt i skægget, for nu steg hans muligheder for banko. Det skulle han så ikke have gjort, for det smittede til sidemanden til den anden side og så fløj brikkerne også af hos dem. Så kunne de lære det!
Ved næste omgang gav jeg manden en af mine plader, for jeg kunne mærke at mit stressbarometer var tæt på orkanstyrke. Puh så var jeg nede på 9 plader, mens jeg kæmpede bravt videre. Heldigvis kom hende den langhårede tilbage og så var jeg nede på 3 plader. Det passede vist meget bedre til sådan en gammel Tante med krogede fingre.
Pludselig var der ulige trav igen, for Tantens mand fik BANKO! Han kan da heller ikke bruges til at have med nogle steder. Jeg ræsonnerede hurtigt, at eftersom det var MIG der havde betalt for pladerne, måtte præmierne tilfalde mig.
Vi spillede videre og så gik der ikke længe før manden havde banko igen! Denne gang på den plade han havde fået af mig. Så gad jeg pludselig ikke mere. Nogle gange er nok bare nok. Manden kunne egentlig efterhånden godt fornemme, at han måske havde skidt lidt i nælderne, så han valgte at tage hjem før tid og så sad jeg igen med mange plader.
Jamen jeg siger jer, jeg var jo helt færdig af udmattelse til sidst. Da vi kom hjem måtte vi da se manden pakke de mange gaver op. HA! Smukke dametørklæder og lækre cremer væltede ud af gavepapiret. Det var jo det jeg sagde! Det var mig der rendte med alle pakkerne. Hårdt arbejde lønner sig til sidst.
Tantens mand grinte lidt i skægget, for nu steg hans muligheder for banko. Det skulle han så ikke have gjort, for det smittede til sidemanden til den anden side og så fløj brikkerne også af hos dem. Så kunne de lære det!
Ved næste omgang gav jeg manden en af mine plader, for jeg kunne mærke at mit stressbarometer var tæt på orkanstyrke. Puh så var jeg nede på 9 plader, mens jeg kæmpede bravt videre. Heldigvis kom hende den langhårede tilbage og så var jeg nede på 3 plader. Det passede vist meget bedre til sådan en gammel Tante med krogede fingre.
Pludselig var der ulige trav igen, for Tantens mand fik BANKO! Han kan da heller ikke bruges til at have med nogle steder. Jeg ræsonnerede hurtigt, at eftersom det var MIG der havde betalt for pladerne, måtte præmierne tilfalde mig.
Vi spillede videre og så gik der ikke længe før manden havde banko igen! Denne gang på den plade han havde fået af mig. Så gad jeg pludselig ikke mere. Nogle gange er nok bare nok. Manden kunne egentlig efterhånden godt fornemme, at han måske havde skidt lidt i nælderne, så han valgte at tage hjem før tid og så sad jeg igen med mange plader.
Jamen jeg siger jer, jeg var jo helt færdig af udmattelse til sidst. Da vi kom hjem måtte vi da se manden pakke de mange gaver op. HA! Smukke dametørklæder og lækre cremer væltede ud af gavepapiret. Det var jo det jeg sagde! Det var mig der rendte med alle pakkerne. Hårdt arbejde lønner sig til sidst.
Kommentarer
Send en kommentar