Der har været stille herhjemme de sidste 10 dage. Jeg har ligget underdrejet med fluen, så alle aktiviteter har været på nødblus. Dog har jeg mandet mig op de sidste to dage, da jeg havde et arrangement hos mig i aften som jeg så nødigt ville gå glip af.
Hele dagen i dag har jeg lavet den lækreste ostelagkage (opskrift kommer senere på bloggen). Glæden ved at stå og lave en lækker dessert til sine gæster, skal man ikke kimse sig af. Det føles helt godt. Den står og hviler i køleskabet og jeg glædede mig til at servere den for gæsterne.
Hovedretten skulle bestå af mørbradgryde. Sirligt har jeg finpudset mørbradene for sener og kræset om alt tilbehøret. Sikken dejlig duft der har været i køkkenet i dag, altså det jeg nu kunne dufte trods min forkølelse.
Jeg elsker at dække et smukt bord. Hvide duge, det pæne spisestel, old farmer bestikket, de fine glas samt nøje udvalgte servietter. Så er det sådan set ligegyldigt hvem der kommer på besøg, jeg gør altid lidt ekstra ud af det når vi skal have gæster.
Tantens mand og hende den langhårede var endda blevet bedt om at finde husly andetsteds, så arrangementet kunne foregå i ro og mag. Klokken nærmede sig efterhånden det aftalte tidspunkt, maden var færdig, vinen knappet op og stearinlysene var tændt.
Så var det at jeg begyndte at undre mig. Gæsterne plejer altid at være præcise. En halv time over aftalt tidspunkt tændte jeg min pc for at tjekke mail. Der lå en mail om afbud og aflysning til aftenens arrangement.
Jeg måtte lige læse mailen en gang til og tælle til 500 inden jeg kunne svare på mailen. Pænt fik jeg takket for mailen og foreslået, at næste gang man aflyser så sender man en sms til værtinden i stedet for. Og at jeg nu ville pakke maden sammen, rydde af bordet og nyde et glas vin. På gensyn en anden gang.
Og hvad kan jeg lære af alt dette. At sådan en af-den-gamle-skole-Tante som jeg skal tjekke mail løbende i stedet for at kræse om maden. Af skade bliver man klog.... og nu går jeg i gang med at spise den fantastiske ostelagkage. Jeg har vist fortjent et stykke.
Hele dagen i dag har jeg lavet den lækreste ostelagkage (opskrift kommer senere på bloggen). Glæden ved at stå og lave en lækker dessert til sine gæster, skal man ikke kimse sig af. Det føles helt godt. Den står og hviler i køleskabet og jeg glædede mig til at servere den for gæsterne.
Hovedretten skulle bestå af mørbradgryde. Sirligt har jeg finpudset mørbradene for sener og kræset om alt tilbehøret. Sikken dejlig duft der har været i køkkenet i dag, altså det jeg nu kunne dufte trods min forkølelse.
Jeg elsker at dække et smukt bord. Hvide duge, det pæne spisestel, old farmer bestikket, de fine glas samt nøje udvalgte servietter. Så er det sådan set ligegyldigt hvem der kommer på besøg, jeg gør altid lidt ekstra ud af det når vi skal have gæster.
Tantens mand og hende den langhårede var endda blevet bedt om at finde husly andetsteds, så arrangementet kunne foregå i ro og mag. Klokken nærmede sig efterhånden det aftalte tidspunkt, maden var færdig, vinen knappet op og stearinlysene var tændt.
Så var det at jeg begyndte at undre mig. Gæsterne plejer altid at være præcise. En halv time over aftalt tidspunkt tændte jeg min pc for at tjekke mail. Der lå en mail om afbud og aflysning til aftenens arrangement.
Jeg måtte lige læse mailen en gang til og tælle til 500 inden jeg kunne svare på mailen. Pænt fik jeg takket for mailen og foreslået, at næste gang man aflyser så sender man en sms til værtinden i stedet for. Og at jeg nu ville pakke maden sammen, rydde af bordet og nyde et glas vin. På gensyn en anden gang.
Og hvad kan jeg lære af alt dette. At sådan en af-den-gamle-skole-Tante som jeg skal tjekke mail løbende i stedet for at kræse om maden. Af skade bliver man klog.... og nu går jeg i gang med at spise den fantastiske ostelagkage. Jeg har vist fortjent et stykke.
Kommentarer
Send en kommentar