I går aftes skulle jeg til hundetræning sammen med LilleSkid. Det havde været lidt presset inden jeg skulle hjemmefra, noget med manden kom sent hjem, lufte hunde samt indtage aftensmad i løbet af no time.
Derfor sad jeg i bilen og gennemgik i tankerne om jeg nu havde husket det hele - ikke mindst hunden. Jeg kom nu ikke ret langt hjemmefra inden jeg synes, at jeg pludseligt fik det så frygteligt varmt. Hm jeg havde da husket at tage den store jakke af. Jeg løsnede lidt mit tørklæde om halsen og tjekkede temperaturen i bilen. Jojo 21 grader var fint.
Mine tanker vandrede videre. Måske var min forkølelse/feber kommet tilbage med fuld hammer. Åh nej jeg magtede det simpelthen ikke efter 3 ugers sygdom. Så tænkte jeg, at man nok ikke fik feber først, det måtte da være snotten der kom først?!
Ej næste tanke var overgangsalder. Jeg havde godt hørt at den kunne ramme som et lyn fra en klar himmel, men det afviste jeg pure. Det gad jeg godt nok ikke at skulle bliver offer for, så jeg slog det hen med at jeg nok havde haft alt for travlt inden afgang.
Jeg tændte for musikken og tænkte at nu skulle jeg rigtig hygge mig, og ikke tænke negative tanker. Pyh jeg havde det varmt, og jeg tænkte at nu måtte jeg altså have det undersøgt til bunds. Så jeg kørte bilen ind i siden og tændte lyset og så gennemgik jeg alle indstillinger i bilen, for det kunne altså ikke være mig der var noget galt med!
Og ganske rigtigt. Vi er 3 der bruger bilen på skift, og vi bruger alle forskellige indstillinger, alt efter hvad vi nu bedst kan lide at køre med. Selvom jeg altid skifter indstilling på sæde, spejle og rat, varme og jeg skal komme efter dig så havde jeg overset sædevarmen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg hader sædevarme i bilen. For mig minder det lidt om at tisse i bukserne, først er det dejligt varmt, og bagefter er det pisseirriterende. Hurtigt fik jeg det lort slukket og så kunne jeg pænt køre videre og sidde og vente på at varmen aftog. Det skete bare ikke sådan lige. Ergo skruede jeg ned for varmen i bilen til sølle 19 grader.
Jeg kogte af varme og bare tanken om at skulle ud og træne i en kølig hal, fik lige et skræk scenarie af billeder til at flimre foran mine øjne. Noget med forkølelse, på forkølelse og noget der lignede det jeg havde gennemgået de sidste 3 uger.
Efter en rum tid, gik varmen endelig ud af sædet og langt om længe kunne jeg begynde at komme af med varmen igen. Pyh det svarede næsten til at have en vinterjakke på en dejlig sommerdag. Ad ulækkert varmt tiltrods for at jeg hader at fryse. Pludselig nød jeg at det var småkøligt.
Notat til mig selv: Tjek nu også sædevarmen!!
Derfor sad jeg i bilen og gennemgik i tankerne om jeg nu havde husket det hele - ikke mindst hunden. Jeg kom nu ikke ret langt hjemmefra inden jeg synes, at jeg pludseligt fik det så frygteligt varmt. Hm jeg havde da husket at tage den store jakke af. Jeg løsnede lidt mit tørklæde om halsen og tjekkede temperaturen i bilen. Jojo 21 grader var fint.
Mine tanker vandrede videre. Måske var min forkølelse/feber kommet tilbage med fuld hammer. Åh nej jeg magtede det simpelthen ikke efter 3 ugers sygdom. Så tænkte jeg, at man nok ikke fik feber først, det måtte da være snotten der kom først?!
Ej næste tanke var overgangsalder. Jeg havde godt hørt at den kunne ramme som et lyn fra en klar himmel, men det afviste jeg pure. Det gad jeg godt nok ikke at skulle bliver offer for, så jeg slog det hen med at jeg nok havde haft alt for travlt inden afgang.
Jeg tændte for musikken og tænkte at nu skulle jeg rigtig hygge mig, og ikke tænke negative tanker. Pyh jeg havde det varmt, og jeg tænkte at nu måtte jeg altså have det undersøgt til bunds. Så jeg kørte bilen ind i siden og tændte lyset og så gennemgik jeg alle indstillinger i bilen, for det kunne altså ikke være mig der var noget galt med!
Og ganske rigtigt. Vi er 3 der bruger bilen på skift, og vi bruger alle forskellige indstillinger, alt efter hvad vi nu bedst kan lide at køre med. Selvom jeg altid skifter indstilling på sæde, spejle og rat, varme og jeg skal komme efter dig så havde jeg overset sædevarmen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg hader sædevarme i bilen. For mig minder det lidt om at tisse i bukserne, først er det dejligt varmt, og bagefter er det pisseirriterende. Hurtigt fik jeg det lort slukket og så kunne jeg pænt køre videre og sidde og vente på at varmen aftog. Det skete bare ikke sådan lige. Ergo skruede jeg ned for varmen i bilen til sølle 19 grader.
Jeg kogte af varme og bare tanken om at skulle ud og træne i en kølig hal, fik lige et skræk scenarie af billeder til at flimre foran mine øjne. Noget med forkølelse, på forkølelse og noget der lignede det jeg havde gennemgået de sidste 3 uger.
Efter en rum tid, gik varmen endelig ud af sædet og langt om længe kunne jeg begynde at komme af med varmen igen. Pyh det svarede næsten til at have en vinterjakke på en dejlig sommerdag. Ad ulækkert varmt tiltrods for at jeg hader at fryse. Pludselig nød jeg at det var småkøligt.
Notat til mig selv: Tjek nu også sædevarmen!!
Kommentarer
Send en kommentar