Forleden kom mine piger og jeg til at tale om dengang vi forældre var helt unge. Dvs lidt efter tidsregningen Kristi Fødsel og noget før Ruder Konge.
Det var dengang vi slæbte den ene fest hjem efter den anden hver weekend. Det skal lige siges at vi boede i en lille by, hvor der kun var halbal en gang om måneden, og det der med til at tage på discotek i nabobyen var ikke noget vi gjorde så meget i. Taxaer var ikke til at opdrive, og der var dælme langt hjem på cykel eller gåben. Så var der ikke nogen fest, opfandt vi hurtigt en selv. En lidt uhyrlig beskrivelse for de unge mennesker, men sådan var vores liv på det tidspunkt.
Dagen efter var altid streng. Tantens mand havde tit tømmermænd pga alkoholiske mængder og jeg selv drak ikke så meget, men af en eller anden årsag endte jeg altid med at få træthedstømmermænd. Når jeg ikke får min nattesøvn, så bliver jeg altså bare dårlig, og jeg syns selv de mindst er lige så slemme som almindelige tømmermænd.
Søndagens middagsmad blev som regel indtaget hos mine forældre sammen med hele familien og min mand storelskede det. Han fabler stadig om den tid med hvide kartofler, brun sovs og store mængder af kød tilberedt af svigermor. Efterfølgende med fløderand eller is til dessert. Den helt store tømmermændskur. Et godt solidt måltid og så ZZZZZZ.
Mens mændene sov middagssøvn på hver deres sofa i stuen, stod min søster, mor og jeg og tiskede og hviskede alt imens vi vaskede op i stilhed. Ikke noget med at skramle med porcelænet og snakke højt for så VÅGNEDE de stakkels mænd jo! Når vi var færdige med at rydde op, så forberedte vi eftermiddagskaffen og først DER måtte mændene vækkes!
Jeg hadede de søndage. Røvtræt og med det største ønske om at være født som en mand, for bare at ligge på sofaen! Men nej, sådan var jeg ikke opdraget. Vor Herre Bevares!!
De dage er heldigvis ovre. I mine øjne er en kvindes plads stadig i køkkenet, men med benene oppe og et godt glas af det bedste inden for rækkevidde!
Det var dengang vi slæbte den ene fest hjem efter den anden hver weekend. Det skal lige siges at vi boede i en lille by, hvor der kun var halbal en gang om måneden, og det der med til at tage på discotek i nabobyen var ikke noget vi gjorde så meget i. Taxaer var ikke til at opdrive, og der var dælme langt hjem på cykel eller gåben. Så var der ikke nogen fest, opfandt vi hurtigt en selv. En lidt uhyrlig beskrivelse for de unge mennesker, men sådan var vores liv på det tidspunkt.
Dagen efter var altid streng. Tantens mand havde tit tømmermænd pga alkoholiske mængder og jeg selv drak ikke så meget, men af en eller anden årsag endte jeg altid med at få træthedstømmermænd. Når jeg ikke får min nattesøvn, så bliver jeg altså bare dårlig, og jeg syns selv de mindst er lige så slemme som almindelige tømmermænd.
Søndagens middagsmad blev som regel indtaget hos mine forældre sammen med hele familien og min mand storelskede det. Han fabler stadig om den tid med hvide kartofler, brun sovs og store mængder af kød tilberedt af svigermor. Efterfølgende med fløderand eller is til dessert. Den helt store tømmermændskur. Et godt solidt måltid og så ZZZZZZ.
Mens mændene sov middagssøvn på hver deres sofa i stuen, stod min søster, mor og jeg og tiskede og hviskede alt imens vi vaskede op i stilhed. Ikke noget med at skramle med porcelænet og snakke højt for så VÅGNEDE de stakkels mænd jo! Når vi var færdige med at rydde op, så forberedte vi eftermiddagskaffen og først DER måtte mændene vækkes!
Jeg hadede de søndage. Røvtræt og med det største ønske om at være født som en mand, for bare at ligge på sofaen! Men nej, sådan var jeg ikke opdraget. Vor Herre Bevares!!
De dage er heldigvis ovre. I mine øjne er en kvindes plads stadig i køkkenet, men med benene oppe og et godt glas af det bedste inden for rækkevidde!
Kommentarer
Send en kommentar