I den store balje

I forbindelse med Hvalpemotivationsholdet var vi inviteret til hundesvømning. Det var helt klart noget vi måtte prøve, selvom udfordringen var at der ikke var tørringsfaciliteter. Friskt kørte vi mod træningscentret for det gjaldt om, at LilleSkid fik en positiv oplevelse i forhold til sidste gang mudderbad.

Efter en hurtig introduktion samledes hele holdet i svømmehallen. Selvom det var en aftenbegivenhed havde nogle deltagere taget deres små børn med på en kigger. Det var da sådan set helt fint med mig, for det kunne også være en sjov oplevelse for dem.

Der hvor kæden måske kunne hoppe en anelse af for den Gamle Tante var, at enkelte af forældrene var overbevist om, at fordi DE havde børn med, så stod DE først i køen til aktiviteten, fordi børnene skulle tidligt hjem i seng. Sjovt nok er det de selvsamme børn der larmer hver gang vi er til teori, så vi andre indimellem misser guldkornene.

Jeg tænker at så må man vælge, enten må børnene blive hjemme eller også må de komme en halv time senere i seng den ene gang. Pli og rettidig omhu og ikke mindst evnen til at kunne sætte grænser, var desværre en mangelvare for enkelte af forældrene i dette selskab. Suk! Manden og jeg kiggede bare på hinanden og tænkte vores. Hvorfor havde vi ikke været forudseende og havde kidnappet genboens søde lille datter, så vi også kunne have påberåbt, os at komme forrest i køen.

Ind imellem er det nu helt godt at have den gamle-hippie-mand med i byen. Da han syntes det var vores tur gik han bare ud og hentede hunden og gjorde den klar. Haha der var nu godt nok en dame,  der syntes det var hendes tur først, men sådan blev det altså ikke. Han kan virke ret så insisterende og virke halvdøv og så slipper han afsted med det. En ellers pisseirriterende vane, men her var den pludseligt helt på sin plads.

Hundene skulle skylles under vandhanen inden de kunne komme op i bassinet. Mens andre stod og kæmpede med deres vandsky hunde, stod LilleSkid blot helt stille. Det kan altså godt betale sig at drukne (læs vaske) sin hund under vandhanen en gang jævnligt.

Hun fik en redningsvest på og stille blev hun lokket ned i vandet af instruktøren. Første runde gik instruktøren og holdt i linen. De næste par runder svømmede LilleSkid stille og roligt uden line efter Tantens mand som gik ved siden af bassinet, og hun havde en fest den lille dame. Sikke et hit i forhold til gårsdagens mudderbad. Fine rolige bevægelser som om, det her havde hun da gjort tusind gange før.

Da hun kom op af vandet, kunne de andre deltagere godt forstå, hvorfor jeg havde spurgt til tørrefaciliteter. Vandet drev af hunden selv om jeg vred og trykkede vandet ud af den tykke pels. Instruktøren mente, at hunden nok bare tørrede på vejen hjemad i bilen, og ville være helt tør når vi kom hjem. Arh det var nok en anelse overvurderet.

Men Tanten havde været forudseende. En stak ekstrasugende håndklæder blev brugt samt buret i bilen var blevet beklædt med en gammel juniordyne. Der lå den lille dame pakket godt ind i og kun snuden stak udenfor. Varmen blev skruet helt op i bilen og jeg kamsvedte de 30 minutter hjem. Hvad gør man ikke for sin hund har det godt?

Vel hjemme igen blev den lille dame tørret under bloweren (stor hårtørrer) og efter en rum tid fremstod hun særdeles lækker og blød. Det skal lige siges, at pga bassinets økologi måtte vi ikke bruge shampo og balsam efter svømmeturen, så det var udelukkende virkningen efter vandet, der var renset med ultraviolette stråler.

Alt i alt en rigtig positiv oplevelse som vi bestemt vil gentage. Måske venter vi bare til foråret  og varmere tider hvor der ikke er frostgrader på hjemturen.







Kommentarer