Når man får en hvalp, så er der en masse ting der skal læres. Derfor har vi meldt os til Hvalpemotivation, hvor vi tonser rundt en gang ugentligt for at lære de mest basale ting. Som en lille sidegevinst ved dette kursus er der fri hvalpeleg, hvor man blot møder op med sin hund og så skal der leges.
I går aftes kørte vi både forventningsfulde og med lidt bævende hjerte til dette arrangement. Det bævende hjerte fordi LilleSkid ER lille og andre hvalpe kan synes meget store og kluntede. Men jeg havde bestemt mig for, at jeg ikke ville være pyldret. LilleSkid leger vildt og voldsomt med Flapøre på samme alder og der har størrelsen ingen betydning.
Lige da vi gik ind af lågen til legepladsen mødte jeg en anden kursist. "Nej se, en sød lille tot, det er sådan en min hunds mormor elsker at æde". Tja, hvad skal man lige sige til sådan en klaphat?? "Tak for info, rart at vide"? Jamen det startede jo ganske ydmærket.
Lige da jeg rundede stakittet sank hjertet endnu mere. Den såkaldte "græsplæne" de skulle lege på bestod af en gang smadder og når man stod stille sank man i til anklerne. Hurra for mine gummistøvler, men hvad med LilleSkid. Skulle hun have haft dykkerdragten på?
Fri og værsgo at lege. De andre hvalpe drønede rundt mens LilleSkid holdt sig tæt på mig. Hendes kontakt til de andre hvalpe var stille og ok. Lige indtil Bæstet kom. En lille insisterende irriterende terrier som forelskede sig hovedkulds i den smukke lille dame.
Efter Bæstets mange irriterende forsøg på at bedække min lille hvalp fik jeg altså nok og greb resolut fat i nakkeskindet på Bæstet og trak ham af og sagde Nej. Sikkert ganske upædagogisk men der sprang min elastik altså. Ejeren så jeg ikke skyggen af for der var lagt op til fri leg uden indblanding.
Jeg kontaktede træneren og hun kom mange gange og hældte vand på Bæstet, men det hjalp ikke sønderligt. Da den halve time var gået, havde jeg ikke længere en hvid hund. Det var også alt for overvurderet at håbe på det, men hun var smurt ind i smadder efter de mange gange efter at have ligget i "underkøjen".
Hurtigt fik jeg trukket trøjen af hende og det vand som jeg havde haft med til mig selv, brugte jeg på at vaske hendes mave og ben. Hun var simpelthen for mudderet til at jeg kunne have hende med inde i min bil.
Lidet opgivende og gnaven stod jeg og sparkede mudderet af mine støvler inden jeg kunne komme ind i bilen og køre hjem. Som en ekstra sidegevinst var der ikke signal på min GPS, så jeg måtte selv finde ud af den store skov på må og få. Heldigvis endte jeg i en lille flække, hvor jeg tilfældigvis har familie og så kunne jeg selv vejen hjem.
Det var så den oplevelse. Jeg er inviteret de næste mange uger igen, men jeg har besluttet for at jeg i stedet for vil gør brug af familie/venner/bekendte's hunde. LilleSkid skal ud og have en masse gode oplevelser hvor det er sjovt. Det tror jeg ikke lige aftens oplevelser var i nærheden af.
Det skal slet ikke herske tvivl om at det ellers var et godt arrangement vi var landet hos. Det er bare en udfordring, når man har en hvid hund. Man skal vælge sine kampe og en af dem er ikke at vaske hund i tide og utide. I aften tager vi en ny udfordring. Mere herom senere.
I går aftes kørte vi både forventningsfulde og med lidt bævende hjerte til dette arrangement. Det bævende hjerte fordi LilleSkid ER lille og andre hvalpe kan synes meget store og kluntede. Men jeg havde bestemt mig for, at jeg ikke ville være pyldret. LilleSkid leger vildt og voldsomt med Flapøre på samme alder og der har størrelsen ingen betydning.
Lige da vi gik ind af lågen til legepladsen mødte jeg en anden kursist. "Nej se, en sød lille tot, det er sådan en min hunds mormor elsker at æde". Tja, hvad skal man lige sige til sådan en klaphat?? "Tak for info, rart at vide"? Jamen det startede jo ganske ydmærket.
Lige da jeg rundede stakittet sank hjertet endnu mere. Den såkaldte "græsplæne" de skulle lege på bestod af en gang smadder og når man stod stille sank man i til anklerne. Hurra for mine gummistøvler, men hvad med LilleSkid. Skulle hun have haft dykkerdragten på?
Fri og værsgo at lege. De andre hvalpe drønede rundt mens LilleSkid holdt sig tæt på mig. Hendes kontakt til de andre hvalpe var stille og ok. Lige indtil Bæstet kom. En lille insisterende irriterende terrier som forelskede sig hovedkulds i den smukke lille dame.
Efter Bæstets mange irriterende forsøg på at bedække min lille hvalp fik jeg altså nok og greb resolut fat i nakkeskindet på Bæstet og trak ham af og sagde Nej. Sikkert ganske upædagogisk men der sprang min elastik altså. Ejeren så jeg ikke skyggen af for der var lagt op til fri leg uden indblanding.
Jeg kontaktede træneren og hun kom mange gange og hældte vand på Bæstet, men det hjalp ikke sønderligt. Da den halve time var gået, havde jeg ikke længere en hvid hund. Det var også alt for overvurderet at håbe på det, men hun var smurt ind i smadder efter de mange gange efter at have ligget i "underkøjen".
Hurtigt fik jeg trukket trøjen af hende og det vand som jeg havde haft med til mig selv, brugte jeg på at vaske hendes mave og ben. Hun var simpelthen for mudderet til at jeg kunne have hende med inde i min bil.
Lidet opgivende og gnaven stod jeg og sparkede mudderet af mine støvler inden jeg kunne komme ind i bilen og køre hjem. Som en ekstra sidegevinst var der ikke signal på min GPS, så jeg måtte selv finde ud af den store skov på må og få. Heldigvis endte jeg i en lille flække, hvor jeg tilfældigvis har familie og så kunne jeg selv vejen hjem.
Det var så den oplevelse. Jeg er inviteret de næste mange uger igen, men jeg har besluttet for at jeg i stedet for vil gør brug af familie/venner/bekendte's hunde. LilleSkid skal ud og have en masse gode oplevelser hvor det er sjovt. Det tror jeg ikke lige aftens oplevelser var i nærheden af.
Det skal slet ikke herske tvivl om at det ellers var et godt arrangement vi var landet hos. Det er bare en udfordring, når man har en hvid hund. Man skal vælge sine kampe og en af dem er ikke at vaske hund i tide og utide. I aften tager vi en ny udfordring. Mere herom senere.
Kommentarer
Send en kommentar