For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en sød og venlig herre, som spurgte om jeg kunne hjælpe med at klippe hans hund. Det er ikke noget jeg har begivet mig ud i før, men vi blev enige om at han skulle kigge forbi, og så kunne vi se hvor slemt det stod til. Hunden skulle i hvertfald have hjælp her og nu.
Hold nu magle for en filtklump, og jeg startede med at forsøge at redde den filtrede pels ud. I min (måske naive) terminologi klipper man kun i udredt pels, da det ellers kan gøre ondt på hunden. Herren kunne oplyse, at hans normale hundefrisør blot klippede direkte i den filtrede pels, og hvis maskinen satte sig fast, så klippede frisøren blot filtren af med en saks og fortsatte herefter med maskinen. Som om: Hvorfor gøre et problem ud af noget, der kan gøres ganske enkelt?
Efter 45 minutter med børsten, havde jeg fået lavet en fin udredt bane ned af ryggen, men der var dælme langt til en totalt filtfri hund og det kunne tage mange timer at komme så langt. Efter stor overtalelse fra Herren, indvilgede jeg dog i at forsøge at klippe hunden.
Jeg forsøgte at klippe med min maskine, men den tog slet ikke fat i pelsen. Jeg skiftede til et andet skær men lige fedt hjalp det. Herren var endda så venlig, at tage maskinen ud af min hånd for selv at prøve, men det hjalp heller ikke.
Til sidst måtte jeg sige, at hvis jeg skulle klippe hunden, så skulle den altså være filtfri først og ellers kunne jeg henvise til en hundefrisør som jeg kender. Manden gik hjem med en filtret hund, og han ville overveje om han ville køre den lange vej til frisøren (30 min.)
Tilbage stod jeg med meget blandede følelser! Ked af at jeg ikke kunne hjælpe den stakkels hund, rasende over den manglende pelspleje, og undrende over hvorfor man ikke vil køre 30 minutters kørsel for at få hjælp.
Det har taget noget tid at få magtesløsheden bearbejdet, men som Tantens mand så klart sagde: "Det kan aldrig være DIT ansvar, at andre ikke passer deres hund ordentligt! Du kan kun forsøge at råde og vejlede!"
Det hjalp en del på humøret for tankerne gik til de eventuelle smerter/gener som hunden havde. Men jeg måtte bare konstatere, at mennesker ser (meget) forskelligt på tingene. Det der er vigtigt for nogle, betyder ikke så meget for andre - og så er den nok ikke længere.
Fortsættelse følger på bloggen ved del 2
Hold nu magle for en filtklump, og jeg startede med at forsøge at redde den filtrede pels ud. I min (måske naive) terminologi klipper man kun i udredt pels, da det ellers kan gøre ondt på hunden. Herren kunne oplyse, at hans normale hundefrisør blot klippede direkte i den filtrede pels, og hvis maskinen satte sig fast, så klippede frisøren blot filtren af med en saks og fortsatte herefter med maskinen. Som om: Hvorfor gøre et problem ud af noget, der kan gøres ganske enkelt?
Efter 45 minutter med børsten, havde jeg fået lavet en fin udredt bane ned af ryggen, men der var dælme langt til en totalt filtfri hund og det kunne tage mange timer at komme så langt. Efter stor overtalelse fra Herren, indvilgede jeg dog i at forsøge at klippe hunden.
Jeg forsøgte at klippe med min maskine, men den tog slet ikke fat i pelsen. Jeg skiftede til et andet skær men lige fedt hjalp det. Herren var endda så venlig, at tage maskinen ud af min hånd for selv at prøve, men det hjalp heller ikke.
Til sidst måtte jeg sige, at hvis jeg skulle klippe hunden, så skulle den altså være filtfri først og ellers kunne jeg henvise til en hundefrisør som jeg kender. Manden gik hjem med en filtret hund, og han ville overveje om han ville køre den lange vej til frisøren (30 min.)
Tilbage stod jeg med meget blandede følelser! Ked af at jeg ikke kunne hjælpe den stakkels hund, rasende over den manglende pelspleje, og undrende over hvorfor man ikke vil køre 30 minutters kørsel for at få hjælp.
Det har taget noget tid at få magtesløsheden bearbejdet, men som Tantens mand så klart sagde: "Det kan aldrig være DIT ansvar, at andre ikke passer deres hund ordentligt! Du kan kun forsøge at råde og vejlede!"
Det hjalp en del på humøret for tankerne gik til de eventuelle smerter/gener som hunden havde. Men jeg måtte bare konstatere, at mennesker ser (meget) forskelligt på tingene. Det der er vigtigt for nogle, betyder ikke så meget for andre - og så er den nok ikke længere.
Fortsættelse følger på bloggen ved del 2
Kommentarer
Send en kommentar