Når man skal lave en hemmelig fødselsdagsfest er der rigtig mange lyssky forberedelser. Derfor måtte vi bl.a. på indkøbstur syd for grænsen. Det ligger lidt udenfor Team Tøsers spidskompetence, så det skabte lidt ufrivilligt opmærksomhed blandt de øvrige handlende. Alene det at styre en tung indkøbsvogn med et ikke-samarbejdende-hjul gennem butikken uden at ramme nogen, var en udfordring. Ved kassen blev vi præsenteret for en eksportseddel? haha hvad er det?!
Midt i det hele ringede Tantens mand til os. "Hej øh nej vi har ikke tid til at tale, vi står i en madkø i Storcentret. Farvel. " Næste punkt var at kante sig ud af butikken med fuld læsset vogn og så op af en bakke til p-pladsen. Den udfordring blev taget med højt humør. Team tøser tog selvfølgelig bare et godt tilløb og drønede slingrende op ad bakken. Latter kan give uanede kræfter. Dernæst kørte vi hjemad og parkerede alle varer hos en god ven. Med en mand der er i det hele og over det hele, kunne det ikke stå hos os. Jøsses sikke et bøvl.
De øvrige kreative forberedelser havde vi forberedt i god tid. Det viste sig at være en rigtig god ide, da manden selvfølgelig lagde sig syg i 3 dage, hvorved vi intet kunne foretage os. Det var her vi begyndte at komme med antydninger til, at nu måtte manden da tage ud til zoneterapeuten og få en god gang massage og zoneterapi, så han hurtigt kunne blive rask igen. Haha den stakkels mand, han vidste jo slet ikke at vi for længe siden havde bestilt en tid til ham, så vi kunne få ham ud af huset hele dagen, når festen skulle stå. Så da han ringede og bestilte tid, så havde hun jo selvfølgelig kun den tid, som vi havde booket.
Midt i det hele ringede Tantens mand til os. "Hej øh nej vi har ikke tid til at tale, vi står i en madkø i Storcentret. Farvel. " Næste punkt var at kante sig ud af butikken med fuld læsset vogn og så op af en bakke til p-pladsen. Den udfordring blev taget med højt humør. Team tøser tog selvfølgelig bare et godt tilløb og drønede slingrende op ad bakken. Latter kan give uanede kræfter. Dernæst kørte vi hjemad og parkerede alle varer hos en god ven. Med en mand der er i det hele og over det hele, kunne det ikke stå hos os. Jøsses sikke et bøvl.
De øvrige kreative forberedelser havde vi forberedt i god tid. Det viste sig at være en rigtig god ide, da manden selvfølgelig lagde sig syg i 3 dage, hvorved vi intet kunne foretage os. Det var her vi begyndte at komme med antydninger til, at nu måtte manden da tage ud til zoneterapeuten og få en god gang massage og zoneterapi, så han hurtigt kunne blive rask igen. Haha den stakkels mand, han vidste jo slet ikke at vi for længe siden havde bestilt en tid til ham, så vi kunne få ham ud af huset hele dagen, når festen skulle stå. Så da han ringede og bestilte tid, så havde hun jo selvfølgelig kun den tid, som vi havde booket.
Når mænd skal samles, så skal de have rigtig herremad - dvs. i store mængder og velsmagende. Da det var ferietid og manden var hjemme hele dagen, havde vi derfor lånt et køkken hos en ven. Endnu en løgn blev fortalt om bytur til Storcentret, selvfølgelig en ren tøsetur, så han måtte blive hjemme og passe hundene. Det var han nu lidt skuffet over, men så kunne han jo passende rydde op i garagen, fordi hende den langhårede havde fået lov af mig til at holde en fest. Han brummede lidt i skægget, men sådan blev det. Efter 4-5 timer kom vi tomhændede hjem med masser af historier om at centret havde været fyldt med mennesker pga. efterårsferien, og at der var ufremkommeligt, så vi opgav og kørte ud og til zoneterapeuten og fik en gang healing. Han åd den råt.
Da dagen endelig oprandt, måtte jeg endnu engang opfinde et ærinde, så jeg kunne hente maden inden manden skulle til zoneterapi. Ældste datteren som havde været på besøg et par dage, ville køre hjem igen og vi kunne alle se frem til en dejlig afslappende weekend. Lige så snart manden kørte til zoneterapi, gik vi i gang med at tømme bilen for mad og drikkevarer, dække borde, lave lækker dessert og ikke mindst forberede den store overraskelse til senere på aftenen.
Her bagefter skulle jeg måske have tænkt på mandens helbred. Den ene overraskelse efter den anden, var tæt på at blive for meget for ham, men heldigvis er han jo stadig en ung mand. Alder er jo bare et tal. Men hvad med mig selv? jeg er fuldstændig flad af alle de halvstore hvide løgne. Jeg fatter faktisk ikke, hvordan folk kan leve dobbeltliv? hele tiden at skulle være på forkant med dit og dat, og hænger historien nu sammen, nej om jeg gider det. Sandheden kan siges mange gange, mens en løgn kun én gang. Og alligevel siger manden, at han på intet tidspunkt har haft mistanke til noget som helst. Jeg er faktisk lidt rystet over mig selv og mine små hvide løgne. Men det gik til et godt formål.
Kommentarer
Send en kommentar