Her i december drysser jeg lige så stille i "julemode", for min intension er, at jeg ikke vil stresse i denne dejlige julemåned. Gaverne er så småt indkøbt og alle juleforberedelserne skal gerne gå i fred og fordragelighed - inde i Tantens hyggelige juleboble.
Men så var det, at vi fik et skrabelod i det lokale sup og vandt 10% rabat ved at handle 1. Søndag i advent. Se det var nu meget smart for der var mange indkøb til julebagning osv. Friskt kørte Hr og Fru Tante ud at handle. Vi havde på forhånd delt indkøbssedlen og havde to vogne, så skulle det nok gå smertefrit.
Det gjorde det såmænd også, altså lige indtil vi ramte køen ved kassen. Her stillede vi os pænt i en af de lange køer og ventede til det engang blev vores tur. Det skal siges, at alle kasser var åbne og de stakkels kassedamer arbejdede på højtryk. Så var det at en sur og tvær dame landede i køen ved siden af mig. Straks begyndte hun at brokke sig højlydt over køen ,og hvor lidt hun MAGTEDE sådanne køer.
På mig virker det lidt lige som, når man vifter med en rød klud foran en tyr. Jeg MAGTER ikke brokhoveder. Jeg får ganske enkelt lange kasser af den type negative mennesker, og jeg får lidt svært ved at kontrollere mine handlinger.
I køen stod jeg bagved min mand, og da han ikke lige fulgte med frem i køen, skubbede jeg min vogn ind i hans vogn, og sagde "Ja tak, så rykker vi frem i bussen"! Han fangede hurtigt mit blik, og skyndte sig at rykke fremad. Han sagde intet, og vi lod som vi ikke kendte hinanden.
Dét gav pludseligt ro i den anden kø. Det stoppede ikke her, for da vi kom lidt længere hen til kassen, tog jeg mine pakker med toiletpapir og køkkenruller og smed dem skødesløst og for manden ubemærket over i hans vogn - som om dem kunne han da bare betale. Ingen sagde noget, men det gik ikke ubemærket hen i modsatte kø.
Da manden havde lagt alle hans varer op på båndet, og han stod med ryggen til mig, skubbede jeg ganske enkelt min vogn hen bag ham og tog hans tomme vogn og gik igennem kassen. Han fortsatte med at lægge varer op på båndet ved kassen, som om han intet havde bemærket. Derpå begyndte jeg at pakke vore varer sammen.
Her spottede jeg brokhovedet, som stadig stod og ventede længere nede i den anden kø. Hun stod med åben mund og gloede. Det var slet ikke gået op for hende, hvordan i alverden jeg var kommet SÅ meget længere foran i køen end hende. Godt at der ikke var undertekster på hendes tankegang.
Min mission var fuldført. Det viser bare, at det godt kan betale sig at have en god køkultur. Man kommer meget hurtigere igennem den lange trælse kø, når man tænker positive tanker. Og ved en snedig manøvre undgik jeg med nød og næppe, at få lange kasser! A soe "Det bar dejli!"
Men så var det, at vi fik et skrabelod i det lokale sup og vandt 10% rabat ved at handle 1. Søndag i advent. Se det var nu meget smart for der var mange indkøb til julebagning osv. Friskt kørte Hr og Fru Tante ud at handle. Vi havde på forhånd delt indkøbssedlen og havde to vogne, så skulle det nok gå smertefrit.
Det gjorde det såmænd også, altså lige indtil vi ramte køen ved kassen. Her stillede vi os pænt i en af de lange køer og ventede til det engang blev vores tur. Det skal siges, at alle kasser var åbne og de stakkels kassedamer arbejdede på højtryk. Så var det at en sur og tvær dame landede i køen ved siden af mig. Straks begyndte hun at brokke sig højlydt over køen ,og hvor lidt hun MAGTEDE sådanne køer.
På mig virker det lidt lige som, når man vifter med en rød klud foran en tyr. Jeg MAGTER ikke brokhoveder. Jeg får ganske enkelt lange kasser af den type negative mennesker, og jeg får lidt svært ved at kontrollere mine handlinger.
I køen stod jeg bagved min mand, og da han ikke lige fulgte med frem i køen, skubbede jeg min vogn ind i hans vogn, og sagde "Ja tak, så rykker vi frem i bussen"! Han fangede hurtigt mit blik, og skyndte sig at rykke fremad. Han sagde intet, og vi lod som vi ikke kendte hinanden.
Dét gav pludseligt ro i den anden kø. Det stoppede ikke her, for da vi kom lidt længere hen til kassen, tog jeg mine pakker med toiletpapir og køkkenruller og smed dem skødesløst og for manden ubemærket over i hans vogn - som om dem kunne han da bare betale. Ingen sagde noget, men det gik ikke ubemærket hen i modsatte kø.
Da manden havde lagt alle hans varer op på båndet, og han stod med ryggen til mig, skubbede jeg ganske enkelt min vogn hen bag ham og tog hans tomme vogn og gik igennem kassen. Han fortsatte med at lægge varer op på båndet ved kassen, som om han intet havde bemærket. Derpå begyndte jeg at pakke vore varer sammen.
Her spottede jeg brokhovedet, som stadig stod og ventede længere nede i den anden kø. Hun stod med åben mund og gloede. Det var slet ikke gået op for hende, hvordan i alverden jeg var kommet SÅ meget længere foran i køen end hende. Godt at der ikke var undertekster på hendes tankegang.
Min mission var fuldført. Det viser bare, at det godt kan betale sig at have en god køkultur. Man kommer meget hurtigere igennem den lange trælse kø, når man tænker positive tanker. Og ved en snedig manøvre undgik jeg med nød og næppe, at få lange kasser! A soe "Det bar dejli!"
Kommentarer
Send en kommentar