Et gammelt ordsprog siger, at det er bedre at komme galt afsted, end slet ikke komme afsted. Hvem opfandt iøvrigt det ordsprog?! Ikke et særlig fedt ordsprog, men nu er det praktiseret, grundigt efterprøvet og det er sandt.
Hen over nytårsdagene har alle vore hunde været syge. I den forbindelse var vi til vagtdyrlæge nytårsdag. Vagtdyrlægen boede selvfølgelig i en by en times tid kørsel væk. Det var en træls tur pga ekstrem regn i mørke, og ikke mindst pga træthed efter en munter nytårsaftan/-nat. Men sådan blev det for, det var desværre nødvendigt.
Dagen efter måtte jeg afsted til dyrlægen med dem alle 3 igen. En var ekstrem dårlig, de to andre som heller ikke havde det alt for godt, skulle tjekkes iflg. Dyrlægen for at de ikke også skulle ende lige så skidt som den første. Den aftalte tid var såmænd ok, jeg antog at hende den langhårede kunne godt nå, at komme hjem fra arbejde så jeg kunne overtage bilen.
Det var så her ALT skred for mig. Pga ny arbejdsplads var der pludseligt uforudset overarbejde. Jeg ringede til en ven, som jeg vidste havde en ekstra fridag, men desværre fik jeg ikke kontakt. Næste punkt var at gå ud på gaden og se om nogle af naboerne var hjemme. Heldigvis kunne jeg få et lift til at hente vores bil om 5 minutter.
I mellemtiden kunne jeg gøre alt klar. I vores bil nr 1 har vi imonteret fast bur til hundene, men jeg har et ekstra bur som jeg kunne bruge til bil nr 2. Men da jeg forgæves ledte efter den, kom jeg i tanke om, at den sikkert stod i bil nr 1 fra aftenen i forvejen.
Så begyndte gode råd at blive ekstrem dyre. Jeg vidste vi engang havde haft løse sikkerhedsseler til hundene, men jeg kunne kun finde 1 og jeg skulle have 3 hunde med. Jeg ringede til manden, men han kunne heller ikke nå at komme hjem til tiden.
Imod mine principper måtte jeg lade hundene være alene, mens jeg hentede bilen. Alene det at komme ud af døren og huske at låse, samtidig med at huske telefon, ekstra bilnøgler var efterhånden lidt af en udfordring, fordi min til tider lantente stress, ramte mig lige i nakken. Tiden løb pludseligt frygteligt stærkt.
Da jeg havde fået hentet bilen igen måtte jeg sande, at jeg ikke havde muligheder for at have alle 3 hunde med i bilen. Ingen løse hunde i bilen hos mig. Alle muligheder var ellers blevet grundigt vendt med min chauffør, men jeg måtte nøjes med at tage den hund med som havde det værst.
Hos dyrlægen blev hunden straks lagt i drop og fik væske og efter en times behandling fik vi lov at køre hjem, mod at komme igen med alle 3 hunde dagen efter igen til tjek og yderligere væske i drop. I dagens anledning (pga drop i benet) fik hunden lov at sove hos mig, så hun ikke pillede forbindingen op.
Men jøsses en nat med uro, ekstra tjek, ekstra lufteture, kamp om dynen osv. Jeg er ganske enkelt blevet for gammel til det natteroderi. Jeg plejer at sige at jeg kører på solenergi, men jeg kører da endnu mere på god nattesøvn. Jeg ligner efterhånden en høkasse i havsnød med halvt rullende gangart og overblikket sejler, så jeg håber at vi snart er i sikker havn igen. Alene det at efterhånden at huske fra næse til mund...
Tilbage til ordsproget. Om end det ikke helt gik som planlagt, så kom jeg dog af sted med (lidt stor hjælp fra en nabo, som jeg er evindelig taknemmelig for), og det er det der tæller. Vi kom sejlende ind i det nye år. Jeg håber dog på lidt mere struktur for resten af 2018 - hvis jeg må være så fri.
Godt nytår til alle læsere.
Hen over nytårsdagene har alle vore hunde været syge. I den forbindelse var vi til vagtdyrlæge nytårsdag. Vagtdyrlægen boede selvfølgelig i en by en times tid kørsel væk. Det var en træls tur pga ekstrem regn i mørke, og ikke mindst pga træthed efter en munter nytårsaftan/-nat. Men sådan blev det for, det var desværre nødvendigt.
Dagen efter måtte jeg afsted til dyrlægen med dem alle 3 igen. En var ekstrem dårlig, de to andre som heller ikke havde det alt for godt, skulle tjekkes iflg. Dyrlægen for at de ikke også skulle ende lige så skidt som den første. Den aftalte tid var såmænd ok, jeg antog at hende den langhårede kunne godt nå, at komme hjem fra arbejde så jeg kunne overtage bilen.
Det var så her ALT skred for mig. Pga ny arbejdsplads var der pludseligt uforudset overarbejde. Jeg ringede til en ven, som jeg vidste havde en ekstra fridag, men desværre fik jeg ikke kontakt. Næste punkt var at gå ud på gaden og se om nogle af naboerne var hjemme. Heldigvis kunne jeg få et lift til at hente vores bil om 5 minutter.
I mellemtiden kunne jeg gøre alt klar. I vores bil nr 1 har vi imonteret fast bur til hundene, men jeg har et ekstra bur som jeg kunne bruge til bil nr 2. Men da jeg forgæves ledte efter den, kom jeg i tanke om, at den sikkert stod i bil nr 1 fra aftenen i forvejen.
Imod mine principper måtte jeg lade hundene være alene, mens jeg hentede bilen. Alene det at komme ud af døren og huske at låse, samtidig med at huske telefon, ekstra bilnøgler var efterhånden lidt af en udfordring, fordi min til tider lantente stress, ramte mig lige i nakken. Tiden løb pludseligt frygteligt stærkt.
Da jeg havde fået hentet bilen igen måtte jeg sande, at jeg ikke havde muligheder for at have alle 3 hunde med i bilen. Ingen løse hunde i bilen hos mig. Alle muligheder var ellers blevet grundigt vendt med min chauffør, men jeg måtte nøjes med at tage den hund med som havde det værst.
Hos dyrlægen blev hunden straks lagt i drop og fik væske og efter en times behandling fik vi lov at køre hjem, mod at komme igen med alle 3 hunde dagen efter igen til tjek og yderligere væske i drop. I dagens anledning (pga drop i benet) fik hunden lov at sove hos mig, så hun ikke pillede forbindingen op.
Men jøsses en nat med uro, ekstra tjek, ekstra lufteture, kamp om dynen osv. Jeg er ganske enkelt blevet for gammel til det natteroderi. Jeg plejer at sige at jeg kører på solenergi, men jeg kører da endnu mere på god nattesøvn. Jeg ligner efterhånden en høkasse i havsnød med halvt rullende gangart og overblikket sejler, så jeg håber at vi snart er i sikker havn igen. Alene det at efterhånden at huske fra næse til mund...
Tilbage til ordsproget. Om end det ikke helt gik som planlagt, så kom jeg dog af sted med (lidt stor hjælp fra en nabo, som jeg er evindelig taknemmelig for), og det er det der tæller. Vi kom sejlende ind i det nye år. Jeg håber dog på lidt mere struktur for resten af 2018 - hvis jeg må være så fri.
Godt nytår til alle læsere.
Kommentarer
Send en kommentar