Nice er nice

Selvom vi elskede stemningen i de små landsbyer i Provence, så måtte vi dog en tur til Nice og se noget af den berømte Cote d'Azur. Friskt startede vi ud tidligt om morgenen i vores lejede 9 personers Opel Vivaro og tilbagelagde de ca. 2 timers kørsel dertil. Ikke et øje var tørt da vi så strandpromenaden. Sikken udsigt! ikke noget at sige til at det er så populært et sted. Da vi havde planlagt dagen hjemmefra, gjaldt det bare om at finde en p-plads i nærheden og så se byen på gåben.

Det var så lige det der med planlægning og de små detaljer. I Nice er der rigtig mange p-kældre, men problemet var bare at vores lånebil var næste 2 m høj, og kældrenes max højde var 1,9m. Der gik lidt tid med at cirkulere rundt og til sidst kørte vi ud til lufthavnen og parkerede, for derefter at finde en taxa ind til byen igen.
Endelig kunne vi komme ind i den gamle bydel og se alle dens vidunderlige små skæve gader og huse. Masser af små forretninger, cafeer og desværre også bagsiden af medaljen, ældre mennesker i pjalter, som sad og tiggede. Jeg vænner mig aldrig til synet.

Frokosten blev indtaget på en meget lokal fortovsrestaurant. Endnu engang blev vi overrasket over den yderst velsmagende mad. Rigtig lækker mad, som desværre ofte blev krydret af andre gæsters cigaretos. Det synes jeg ikke er særligt lækkert, men sådan er det når man er udenbys.

Nice er mange ting, alt lige fra den gamle bydel til moderne storslåede bygninger, katedraler og monumenter. Der er noget for enhver smag. Trafikken var overvældende og derfor blev vi nok lidt enige om, at næste gang skal vi måske bare leje Vespa Scootere. Dels kommer man hurtigere frem og så har man heller ikke de store parkeringsproblemer.

I forvirringen med vore p-problemer havde en glemt sit badetøj i bilen i lufthavnen. Jeg siger ikke hvem, men vedkommende måtte op i byen og købe nye badedrenge. Måske var det bare den forkerte butik, måske er bademoden bare noget anderledes end i Danmark. I hvert fald blev staklen drillet gevaldigt med badedrengene med svaj i benene. Jeg er overbevist om, at de kun bliver brugt den ene gang for derefter at blive doneret til Røde Kors. 

Efter dette vidunderlige køb besøgte vi stranden. Nogen hoppede i bølgen blå eller solbadede. Jeg havde været så flittig at pådrage mig en skade inden ferien, så derfor fandt jeg en bænk på strandpromenaden, hvor jeg kunne hvile mig lidt. Det var faktisk slet ikke så tosset, at sidde der blandt de lidt ældre lokale mennesker og nyde udsigten og ikke mindst stemningen.

Efter en rigtig dejlig dag i Nice gik turen igen til bilen i lufthavnen. Vi fandt et busstoppested udenfor et kasino på strandpromenaden. Her blev vi råbt an af en lettere beruset svensker. Han kunne lige fortælle hvilken bus vi skulle tage til lufthavnen. Ja faktisk kunne han alle busruterne og tiderne og hjalp adskillige turister. Han fik også fortalt i forbifarten, at han var strandet i Nice, og derfor boede på gaden og forsøgte at skrabe penge sammen til en flybillet hjem til Sverige. Sådanne meldinger sætter ens liv i perspektiv og man bliver mindet om hvor privilegeret man selv er.

Det var nogle meget trætte turister der ramte det gamle vinslot sent om aftenen, fyldt helt op med gode oplevelser, lækker mad, sol og strand. Helt sikkert al besværet værd, men næste gang bliver det med en noget mindre bil, måske min C1'er. Den må da være bygget netop til det.  



Kommentarer