Sidste weekend gik turen igen til Sjælland. Vi startede frisk hjemmefra i god tid kl 12.15, for der var fredagstrafikken at tage højde for, samt Tantens mand godt kan lide at være i god tid. Vi gider ikke det stress og jag på motorvejen. Vi kom også godt fra start, godt selskab, kaffe og god musik, så kører det for Svend Bent og Vennerne.
Lidt før Nyborg begyndte GPS'en at protestere og foreslog en ny rute over Langeland og Lolland, da Storebæltsbroen var lukket. Ej det ville give en ekstra tur på 240 km. Det var ikke blæsevejr, så det måtte måske være et trafikuheld der lukkede broen, og det måtte da være et spørgsmål om tid inden den åbnede igen. Is i maven og ro på. Alt ordner sig.
Pludselig sad vi i køen 5 km før broen. Nå men hvor galt kunne det lige gå. Vi havde ingen hunde eller børn i bilen, men til gengæld gode sandwich og masser af drikkevarer. Andre billister stod ud og gik en tur på motorvejen eller sparkede lidt dæk. Vi tændte for Dr2 hvor der var live dækning om situationen "3 mænd i en sort Volvo". Nå ja som de besindige jyder vi nu selv tror vi er, så var der ikke andet at gøre end læne sig tilbage og lade politiet gøre sit arbejde. Vi led ingen nød. Vi var i god tid. Tiden blev brugt til at korrespondere med de øvrige gæster til aftenens event. De sad noget længere bagud i køen end vi gjorde.
Efter 3 stive timer i selskab med en efterhånden lettere desperat mand, så kunne vi endelig se vand i sigte og forcere broen. Planerne om at køre ud til vores overnatning og gøre os klar, spise og rede senge til natten, var for længst blevet skrottet. Vores tidplan var skredet noget så gevaldigt. At køre over broen kl 17.30 og skulle være på Amager kl 18.30 kunne ganske enkelt ikke lade sig gøre. Nødplan #4 blev sat i værk.
kl 18.06 kørte vi ind på ældste datterens arbejdsplads på Midtsjælland for at samle hende med op på turen. Kl 18.15 kørte vi ud igen. I mellemtiden havde vi sat hår og klædt om, pakket kuffeter og bil igen. Turen ind til Kbh. blev brugt til at spise og lægge make up på bagsædet. Det gik vist overraskende godt, når man tænker på op og ned og ud og ind kørsel gennem trafikken.
Kl 19.00 ringede hende den langhårede med instruktioner om indgang til arrangementet. Endvidere kunne hun berette, at de øvrige gæster aldrig nåede over Storebælt og at de var kørt hjem igen. På det tidspunkt ramte vi motorvejskøen, der gik mod Øresundsbroen. Det blev næsten for meget for Tantens mand og nødberedskabet med positiv tænkning gik i gang fra de øvrige passagerer, men det var ved at være så som så med det sindige jyske væsen.
Kl 19.20 bestormede vi receptionen hos DR. Det var vist godt nok, det ikke var lige på det tidspunkt vi skulle have målt blodtrykket. Hold nu op det pumpede derudaf. De søde mennesker tog godt imod os (selvom de måske ikke helt kunne forstå det vi berettede om) Vi fik et par flasker vand stukket i hånden, inden vi blev guidet ind på plads i studiet i absolut allersidste øjeblik. Lige da jeg satte mig ned på pladsen, ramte dagens stress mig big time. Al den ro jeg havde oppebåret hele dagen, blev med et afløst af dalre ben. Puha.
Hvor svært kan det så lige være at komme i god tid ja eller bare TIL tiden"?! Tja det kommer jo så an på så meget. ALT det som vi aldrig troede sig muligt skete - i bedste Olsen Banden stil - selvom det var alvorligt nok kunne Danmark kun se måbende til. Jeg kan da godt blive en anelse urolig for, hvornår vi skal køre hjemmefra næste gang? bare for at være i god tid???
Billedet er venligst udlånt fra nettet.
Lidt før Nyborg begyndte GPS'en at protestere og foreslog en ny rute over Langeland og Lolland, da Storebæltsbroen var lukket. Ej det ville give en ekstra tur på 240 km. Det var ikke blæsevejr, så det måtte måske være et trafikuheld der lukkede broen, og det måtte da være et spørgsmål om tid inden den åbnede igen. Is i maven og ro på. Alt ordner sig.
Pludselig sad vi i køen 5 km før broen. Nå men hvor galt kunne det lige gå. Vi havde ingen hunde eller børn i bilen, men til gengæld gode sandwich og masser af drikkevarer. Andre billister stod ud og gik en tur på motorvejen eller sparkede lidt dæk. Vi tændte for Dr2 hvor der var live dækning om situationen "3 mænd i en sort Volvo". Nå ja som de besindige jyder vi nu selv tror vi er, så var der ikke andet at gøre end læne sig tilbage og lade politiet gøre sit arbejde. Vi led ingen nød. Vi var i god tid. Tiden blev brugt til at korrespondere med de øvrige gæster til aftenens event. De sad noget længere bagud i køen end vi gjorde.
Efter 3 stive timer i selskab med en efterhånden lettere desperat mand, så kunne vi endelig se vand i sigte og forcere broen. Planerne om at køre ud til vores overnatning og gøre os klar, spise og rede senge til natten, var for længst blevet skrottet. Vores tidplan var skredet noget så gevaldigt. At køre over broen kl 17.30 og skulle være på Amager kl 18.30 kunne ganske enkelt ikke lade sig gøre. Nødplan #4 blev sat i værk.
kl 18.06 kørte vi ind på ældste datterens arbejdsplads på Midtsjælland for at samle hende med op på turen. Kl 18.15 kørte vi ud igen. I mellemtiden havde vi sat hår og klædt om, pakket kuffeter og bil igen. Turen ind til Kbh. blev brugt til at spise og lægge make up på bagsædet. Det gik vist overraskende godt, når man tænker på op og ned og ud og ind kørsel gennem trafikken.
Kl 19.00 ringede hende den langhårede med instruktioner om indgang til arrangementet. Endvidere kunne hun berette, at de øvrige gæster aldrig nåede over Storebælt og at de var kørt hjem igen. På det tidspunkt ramte vi motorvejskøen, der gik mod Øresundsbroen. Det blev næsten for meget for Tantens mand og nødberedskabet med positiv tænkning gik i gang fra de øvrige passagerer, men det var ved at være så som så med det sindige jyske væsen.
Kl 19.20 bestormede vi receptionen hos DR. Det var vist godt nok, det ikke var lige på det tidspunkt vi skulle have målt blodtrykket. Hold nu op det pumpede derudaf. De søde mennesker tog godt imod os (selvom de måske ikke helt kunne forstå det vi berettede om) Vi fik et par flasker vand stukket i hånden, inden vi blev guidet ind på plads i studiet i absolut allersidste øjeblik. Lige da jeg satte mig ned på pladsen, ramte dagens stress mig big time. Al den ro jeg havde oppebåret hele dagen, blev med et afløst af dalre ben. Puha.
Hvor svært kan det så lige være at komme i god tid ja eller bare TIL tiden"?! Tja det kommer jo så an på så meget. ALT det som vi aldrig troede sig muligt skete - i bedste Olsen Banden stil - selvom det var alvorligt nok kunne Danmark kun se måbende til. Jeg kan da godt blive en anelse urolig for, hvornår vi skal køre hjemmefra næste gang? bare for at være i god tid???
Billedet er venligst udlånt fra nettet.
Kommentarer
Send en kommentar