Et par gange om året er vi en lille flok, som tager ud og ser/hører intimkoncerter med kendte musikere. Aftenen ligger i helt klare rammer. Samme lokalitet, samme gode pladser som sidst med mulighed for at strække ben, samt tradition med at mødes inden til lidt godt mad og drikke inden det går løs.
Vi glæder os hver gang for musikken er fra dengang vi var yngre, og vi kan nynne lidt med på melodierne. Vi kommer i god tid for at få lidt drikkevarer i baren og finde vores sædvanlige pladser i fornuftig tid. Så kan nogle også få røget den sidste pind, tisset af og ellers hilst på dem der har fundet vej til det lille sted langt ude på landet. Vi er faktisk så politiske korrekte, at vi sidder på vore pladser til tiden og endda tier stille, når konferencieren byder velkommen. Og det selvom vi er i gemytligt selskab.
Der er naturligvis også andre publikummer i salen. Nogle har ikke fundet deres plads endnu, men måske kører de på en anden tidszone. En del er et par flasker vin foran os, kan vi ligesom fornemme af kropsprog og ukontrollerbare højlydte lyde. Og andre er måske kun ude den ene gang om året, for der tales højt og længe og fortsat hen over introduktionen.
Jo mere alkohol indenbords, jo større fest indeni, des mindre fest udenpå. Det ser slet ikke så godt ud som det måske kan føles i alkoholtågerne. Visse elementer måtte råbe højt til hinanden på rækkerne foran og bagved for stadig at opretholde projekt "se-mig-i-byen-og-jeg-er-skide-sjov". De var støjende, fulde og til stor gene for os, som blot kom for musikkens skyld.
Efter pausen havde de heldigvis forladt deres pladser og tog opstilling bagerst i lokalet ved baren. Det gav lidt ro på støjniveauet, men til gengæld havde de på skift deres sejrs togt op til scenen langs midtergangen. Specielt en meget overrislet ældre dame 60+ gjorde meget ud af at blive set dansende med diverse glas i hånden, som hun rundhåndet kom til at øse ud af ud over andre publikummer i takt med at hun snublede rundt.
Efter koncerten stod vi og talte lidt sammen udenfor inden vi kørte hvert til sit. Her kom madammen sejlende igen, denne gang med et glas rødvin i hånden. Hun formåede at hælde lidt ned af ryggen på en fra vores selskab og resten røg i skoene. Lidt efter tabte hun glasset som gik i tusind stykker. Men pyt - madammen vendte om og gik ind og købte en ny - hvis hun ellers havde held med at kunne ramme døren.
Det er åbenbart sådan man fester helt derude på landet? Kommer de for lidt ud eller er der forurening i drikkevandet? Er det en for længst hengemt flashbackhandling fra Memory Lane pga. musikken der pludselig dukker op, men den aldrende krop kan ikke følge med og derfor forårsager ravage? Vi har været til 3-4 koncerter derude og ovenstående beskrivelse er lidt den samme køreplan for alle koncerterne. Rigtig god musik - altså hvis vi kan høre det for de andre gæster.
Jeg er da sådan set hamrende ligeglad med hvor meget andre folk drikker. Men kan de ikke bare være lidt stille så længe musikken spiller?! eller hvis de ikke selv gider at høre musikken, hvorfor køber de så billet? Måske kan vi være så heldige næste gang, at de drikker så meget, at de falder i søvn?!
Det er nu nok noget om det min gamle mor på 90 siger: Når sprutten går ind, går forstanden ud.
Kommentarer
Send en kommentar